Luk

Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Irmas vine

Aktuelle bedømmelser

Bedømmelser af Irmas vine

Irmas vine bliver løbende smagt og bedømt af anerkendte vinskribenter. Her kan du se et udvalg af de seneste anmeldelser.

Ricarico Prestige 2016

Italien

5 stjerner UGENS BEDSTE KØB.

Fyldig krydret vin fra det sydlige Italien. Blommer, brombær, lakrids og peber i smagen. Velbalanceret med en pæn syre og lang krydret afslutning. Sådan lød anmeldelse hos Ekstra Bladet da den blev anmeldt d. 22 september 2017.

Currà Barbaresco Riserva DOCG

Testvinder: 5 stjerner og BT Sølv i test til Irmas 2012 Currà Barbaresco Riserva DOCG fra Roberto Sarotto.

 

Denne granatrøde vin er fremstillet på 100% Nebbiolo-druer, og har lagret 24 måneder i egetræsfade. Duften er frugtkrydret af sveskeblomme, og smagen er moden og behagelig krydret. Currà Barbaresco Riserva er velegnet til rødt kød og hårde, modne oste.             

Blev anmeldt lørdag d. 21 oktober.                        

Les Ribes du Vallat, Chteau Juvenal, Ventoux

Frankrig

Lækker og klassisk rhône-næse: lakrids, jordbær og stødt sort peber. Blød og saftig i munden med masser ekstrakt af og slagkraft. Lavet af grenache-mesteren Philippe Cambie, hvilket fornemmes.”

Nuvel – prioritering kan være irriterende, men det åbner for alternativer. Sådan er det også med ugens bedste vinkøb fra Ventoux, Les Ribes du Vallat. Den er måske ikke lige drømmevinen, men er man på udkig efter et prisvenligt alternativ til dyr chateauneuf du pape, så er det her, man bør fylde indkøbskurven. Vallat har fået bistand af selveste Philip Cambie, også kaldet Mr. Chateauneuf, og det smages tydeligt. Han har været konsulent for knap 30 Chateauneuf-huse gennem tiden plus det løse. Vallet er lidt af et pris-scoop og smager så godt, at vi kommer tæt på en luksusoplevelse.”

 

Coyam, Vinedos Emiliana

Chile 

Da den blev bedømt på vinavisen.dk d. 15/07 lød anmeldelsen: Intens ribena solbærfrugt og en del træ. Høj koncentration og en anelse hed finish (14,5 pct.)

 

 

BZ, Winzer Krems, Blauer Zweigelt, Niederösterreich

Østrig

En lækker, fløjlsblød rødvin, der samtidig er let og elegant. Dejlig frugt, fin krydring, en lille sødme og lang eftersmag. En virkelig nydelse. Flasken har skruelåg.

Chateau de Saint-Martin 2016

Frankrig

5 stjerner GODT KØB

Løgfarvet og med urter og rød frugt i næsen. Kølig, mineralsk stil i smagen, hvor kirsebær spiller førsteviolin. Mild og rolig rosé til en varm sommerdag.

Delibori Bardolino Chiaretto Rosé 2016

Italien 

5 stjerner GODT KØB

Frugtig i duften. Pæn intensitet i smagen med jordbær, hindbær og blomsternoter. En vellavet vin med en flot længde.

Crémant de Bourgogne brut rosé

Denne skønne Crémant rosé fik i Politiken d. 27 maj bedømmelsen 5 tjektegn (ugens vinder).

Politiken skrev: Laksefarvet, tør og frugtdrevet mousserende vin. Lidt grov mousse, men pæn sprød, bærfokkuseret smag med lidt toast, ok tæthed. Både til aperitif og til bordet.

Crémant de Bourgogne brut rosé fik i Berlingske d. 28 maj bedømmelsen 5 stjerner.

Berlingske skrev: Nydelig duft af æblekerne, hindbær og en bagkant af ristet brød. Dejlig grape riv i munden. Ikke vanvittig dyb eller lang smag, men utroligt velsmagende til prisen.

 

Atalia Cortese 2016

Italien

5 stjerner UGENS BEDSTE KØB.

Lette fersken noter i duften som fortsætter i smagen med blomster og licchi. Forholdsvis fyldig i stilen med en frugtig pæn afslutning.

Vino Nobile di Montepulciano Santavenere 2013 Triacca 13,5 %

Italien

Denne valafbalanceret Italiener fra Toscana fik 5 glas i Politiken i april 2017.

Om vinen bliv der sagt: "Denne uges eksemplar fra Triacca rammer plet med en klassisk, ikke for voldsom sangiovesestil, der både har det røde frugtpræg og den krydrede, let støvede tone. Og som al (rigtig) sangiovese er det en alsidig madvin".

La Cabotte Colline 2015

Frankrig

La Cabotte Colline 2015 fik 5 stjerner i Berlingske d. 22. januar 2017

Avisen skrev: ”Hvis man er til lidt mere dybde og substans, kan man pille et lille biodynamisk scoop, La Cabotte, ned fra Irmas hylder. Her skal vi til Rhône-dalen, som stadig er et af danskernes foretrukne vindistrikter. I Cabotte får man en umådelig ren, ja, nærmest uspoleret juice, hvor alkoholen er rigtig godt styret. Den er lavet på næsten de samme druer som Løgismosen, grenache og syrah, men der er lidt mere vin at gøre godt med her. En fremragende flaske til prisen, der kan klare de lidt tungere retter. Vi læner os op ad seks stjerner.”

Escorihuela Gason Malbec Gran Reserva 2014

Argentina

Escorihuela Gason Malbec Gran Reserva 2014 fik 5 stjerner og blev anmeldt som bedste vinkøb i forbindelse med Nytårsaften af Ekstra Bladet.

Avisen skrev: "Intense røde bærtoner i duften. Flot struktur hvor frugten kommer flot igennem. Kølig i stilen, hvilket klæder vinen. Lang frugtig afslutning. Et rigtig flot køb".

Økologisk Finca Doña Patricia

Spanien

Irmas øko hverdag, Finca Dona Patricia 2015 fik på vinavisen.dk bedømmelsen 5 stjerner

Vinavisen skrev: "Denne rødvin på økologisk dyrkede Tempranillo- og Syrah-druer er - trods den lave pris - rigtig god. Pr. helflaske er prisen 24,98 kr.! Vinen har en blød og imødekommende frugtsmag med en lille sødme og fint integreret fad smag. Glimrende hverdags-vin og lidt af et scoop".

Thörle Spätburgunder 2014

Tyskland

Thörle Spätburgunder Saulheimer 2014 blev ugens vin og fik 5 glas i Politiken d. 12. juni.

Avisen skrev: “Ret kølig frugt med kirsebær i næsen. Sødlig tone. Saftig smag med pæn frugtsyre og fokus på frugt. Er bedst og har mest friskhed ved cirka 15 grader – nydelig pinot”.

Spier Colours Pinotage 2015

Sydafrika

Spier Colours Pinotage 2015 fik 5 stjerner og valgt til ugens bedste køb (uge 23) - i Ekstra Bladet d. 3. juni 2016.

Avisen skrev: "Røde bær i næsen. En fyldig og frugtig vin med let animalsk præg, røde bær og krydderier i smagen. Flot balanceret og man får rigtig meget vin for pengene her".

D'Angelo Aglianico 2012

Italien

D'Angelo Aglianico del Vulture 2012 fik 5 stjerner i Berlingske d. 5. juni 2016.

Avisen skrev: "Spændende næse med gazebind, oliven, hårvand, lakrids, sadellæder og kirsebær. Let frugtsødme i smagen og god syre der holder de bløde elementer på plads. Bitter finish giver en fin modstand i munden."

Bozeto Rioja 2014

Spanien

Bozeto 2014 fik 5 glas i Politiken den 29. maj 2016.

Politiken skrev:
"Rioja med fokus på frugt, men også fad, kirsebær og ristet kaffe. Saftig smag med en del frugtsyre, ikke så meget tannin. Prøv til kalv med nye ærter og gulerødder".

Chateau Sissan 2015

Frankrig

Chateau Sissan Sauvignon Blanc 2015 fik 5 stjerner i Vinavisen d. 23. maj 2016.

Vinavisen skrev:
Lækker hvidvin med et klart billede af druen Sauvignon Blanc. Den har god frugt, fin lille krydring, noter af citrus ... Kom med tolv østers!

Vinen fik også 5 glas i Politiken d. 15. maj. Politiken skrev:
Frisk næse, typisk grøn sauvignon aroma. Let smag, ret blød stil, men dog også pæn syre. Mere nedtonet end mange oversøiske sauvignon vine. Prøv den til asparges.

Victor Berard Beaujolais Villages 2014

Frankrig

Victor Berard Beaujolais Villages 2014 fik 5 stjerner i Vinavisen d. 9. maj 2016.

Vinavisen skrev:
En Beaujolais-rødvin, der ikke skuffer - den har en blød, fint krydret smag og en lang eftersmag. Den har alt, hvad man kan forvente af en god Beaujolaus-Villlages.

Tizzonero Umbria 2009

Italien

Tizzonero La Carraia Umbria 2009 fik bedømmelsen ugens vin og 5 glas i Politiken d. 3 april 2016.

Politiken skrev:
God udviklet næse med lidt tobak, blomme og orangeskal. Streng, frugt syrerig smag. Absolut til mad, f.eks pasta med tomat og pancetta. God karakter og alder.

Ældre bedømmelser

 

ll Conte Montepulciano, Italien, 2014, økologisk
ll Conte Montepulciano d'Abruzzo 2014 fik 5 ud af 6 stjerner i Berlingske, marts 2016. Politiken skrev: "Meget klassisk italiener. Inklusiv krydret, pænt åben næse med bitre kirsebær og lakrids. Ok saftighed i munden. Flot til prisen"

Loxton Shiraz, Australien, 2014 
Loxton Shiraz 2014 fik 5 ud af 6 glas i Politiken, marts 2016. Politiken skrev: "Mørk duft med lakrids og sorte bær. Let smag, igen lakrids og mørk frugt. Pæn struktur. Kan klare en svinekotelet".

Montague Zinfandel, Californien, 2012
Montague Zinfandel 2012 fik 5 stjerner og bedømmelsen "Bedste køb" i Ekstra Bladet, februar 2016. Ekstra Bladet skrev: "Lette frugtige toner. En saftig og ligefrem vin med jordbær, kirsebær, blomster og et strejf af vanilje i smagen. Velbalanceret, ikke specielt komplex, men fungerer flot". 

Mayard Chateauneuf-du-Pape La Crau, Frankrig, 2012
Montague Zinfandel 2012 fik 5 stjerner og bedømmelsen "Ugens bedste vin" i Ekstra Bladet, februar 2016. Ekstra Bladet skrev: "60% grenache, 30% mourvedre og 10% syrah. En muskuløs vin med masser af krydderier, koncentration, brombær, peber, lakrids og mineralitet. En høj syre holder vinen oppe. Lang krydret afslutning. Kan med fordel dekanteres".

Muscadet La Mariniére Frankrig, 2014 
Muscadet La Mariniére 2012 fik 5 ud af 6 glas i Politiken, februar 2016. Politiken skrev: Let frisk og crispy. Enkel, men glimrende ren - har en lille røget undertone. Med sin gode frugtsyre er den velegnet til råt fra havet, såsom rogn, østers og fisketatar."

Urlar Pinot Noir, New Zealand, 2012
Urlar Pinot Noir fik 5 glas i Politiken, januar 2016. Politiken skrev: "Meget lys i såvel farve som frugt jordbær tone især. Let og ret frisk smag med en delikat bitter undertone. Saftig og kølig pinot noir. Drik den kølig til f.eks spicy indisk mad"

Urlar Pinot Noir 2012 fik også 5 stjerner i Berlingske, februar 2016. Berlingske skrev: “Rigtig flot pinot noir-næse hvor man har en god balance mellem friskhed og den typiske puddersukkeragtige blødhed. Super vellavet vin, der bør give Frankrig sved på panden.”

Chateau Juvenal Ventoux, Frankrig, 2013
Chateau Juvenal Ventoux 2013 fik 5 glas i Politiken d. 10 januar 2016. Politiken skrev: “Nydeligt krydret næse, lidt rustik. God struktur i smagen, både tanniner og syre. Ikke så fyldig. Bærer alkoholen pænt. En fin vin til krydrede gryderetter”.

Amatore Rosso, Italien
Amatore Rosso fik 5 stjerner på vinavisen.dk, januar 2016. Vinavisen skrev: “Vellavet rødvin med god frugt, en lille sødme og tilpas syre. En udmærket vin til en pris i overensstemmelse med kvaliteten. Servér den let afkølet”.

Nostros Sauvignon Blanc, Chile, 2014
Nostros Sauvignon Blanc 2014 i 3 liters Box fik 5 stjerner i BT, januar 2016. BT skrev: "Frugtrig, lækker medium fyldig hvidvin med behagelig tør saftig og god frisk smag af tropiske frugter, fersken og lidt limefrugt, lidt græs og lidt brøndkarse".

irmapigen

Vin fra hele verden...

Vindistrikter

Vin fra Frankrig

Frankrig er tillige det land, der i flere århundreder har sat standarden for, hvordan man skal lave kvalitetsvin. Mange teknikker blev udviklet i Frankrig, og mange ord og begreber i vinens verden er franske. Man taler om apéritif, appellation, château og grand cru.

DE FRANSKE VINE
Vindistrikter

Vin fra Nordamerika

I Canada laves der dejlige vine – ikke mindst er isvinene fra staten Ontario berømte. I Mexico laves der også en smule vin. Men Nordamerikas store producent er USA. Faktisk laves der vin i samtlige 50 amerikanske stater.

NORDAMERIKANSKE DISTRIKTER
Vindistrikter

Vin fra Argentina

I midten af 90’erne var argentinsk vin ganske uinteressant. Landet havde en kæmpemæssig produktion af vin – det var også dengang verdens femtestørste vinland – men vinene var rå og ofte tynde. Kun landets egne indbyggere elskede dem, og de tog fra.

SYDAMERIKANSK VINLAND
Vindistrikter

Vin fra Italien

Vinen fra den italienske støvle er ikke bare noget, man sætter på en rødternet dug og skyller spaghetti ned med. Italien har glimrende vine – og ofte vine til priser, der er til at komme i nærheden af.

FRA DEN ITALIENSKE SØVLE