Luk

Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Blå druer

I din lokale Irma, har folk i vinmarken plukket druer til produktionen af vinene

De blå druer

Før du kan plukke de gode vine ned fra hylderne i din lokale Irma, har folk i vinmarken plukket druer til produktionen af vinene. Da druetypen har stor indflydelse på den enkelte vins bouquet, er det interessant at lære den enkelte druetype lidt bedre at kende. Her er et udvalg af de mest anvendte blå druer.

Aglianico

Aglianico blev indført i Syditalien for cirka 3000 år siden af fønikerne eller grækerne, og navnet er sikkert afledt af ordet hellenica – dvs. den græske (drue).

Vi ser flere og flere meget elegante og komplekse rødvine på denne glimrende drue, der sagtens kan måle sig med andre italienske topdruer som Sangiovese og Nebbiolo.

Nogle af de bedste vine kommer fra den vulkanske jord i appellationen Aglianico del Vulture i regionen Basilicata (svangen på støvlen), og det er vine med en stor fremtid. Man har ligefrem kaldt dem Syditaliens Barolo.

Barbera 

Barbera er den mest plantede blå drue i det italienske Piemonte. Selv om Nebbiolo er mere berømt, så er det Barbera-vinene, piemontenserne selv drikker.

Druen dyrkes dog ikke kun i Piemonte, men stort set i hele Italien, hvor den er den tredje mest udbredte blå druesort.

Især fra Oltrepò i Lombardiet, fra Emilia Romagna og fra Syditalien kommer der gode vine på Barbera. Men også på verdensplan har druen succes, især i Nord- og Sydamerika.

Vinene fylder munden med god frugt med toner af sorte kirsebær, hindbær, solbær og blomme.

Carmenère 

Carmenère er Chiles nationale drue. Den blev født i Bordeaux, men i 1800-tallet kom vinlusen Phylloxera, hvorefter den franske vinbønder gik over til mere robuste sorter. Carmenère var imidlertid blevet plantet i Chile, og her overlevede den.

Indtil 1990’erne var chilenerne ikke klar over, at de havde druen på deres vinmarker.

De troede, det var Merlot. Men de blev opmærksomme på, at nogle af deres vinstokke modnede tre uger senere end de øvrige, og da de undersøgte sagen, fandt de frem til, at det var en helt anden druesort, nemlig Carmenère.

Cabernet Franc

Cabernet Franc assisterer ofte fætteren Cabernet Sauvignon i Bordeauxs rødvine, og i Bordeaux-appellationerne Saint-Émilion, Pomerol og Fronsac er druen meget anvendt.

Men den optræder også alene i vine fra Loiredalen, fx fra Bourgueil og Chinon, ligesom den bruges til den læskende og let sødlige Cabernet d’Anjou.

Vine på Cabernet Franc er som regel lettere, mere saftige og med mindre garvesyre end vine på Cabernet Sauvignon.

Også Italien har glæde af druen – faktisk dyrkes der mere Cabernet Franc end Cabernet Sauvignon.

Cinsault

Cinsault har i århundreder været dyrket i det franske Languedoc. Er den alene i flasken, er vinen let, blød og aromatisk – og måske rosé.

Men som oftest bruges druen i blandingsvine sammen med Grenache, Syrah og andre druer.

Her bidrager den med fylde, frugt og blødhed. Og det sker ikke kun i Languedoc, men også i Provence, på Korsika og i Rhônedalen.

Blandt andet er den en af de tretten druer, der er tilladt i vinen fra Châteauneuf du Pape. I Sydafrika er den blevet krydset med Pinot Noir, og resultatet er blevet druen Pinotage.

Corvina 

Corvina, også kaldet Cruina, er hoveddruen i det italienske Valpolicella, hvorfra den berømte Amarone kommer.

Dens navn betyder den ravnsorte, og i alle distriktets vine assisteres den af druen Rondinella (den lille svale). Samt i nogle tilfælde af druerne Negrara (den sorte) og Molinara.

Corvina giver vinen finesse og krop; Rondinella bidrager med duft og styrke og Negrara med farve, mens Molinara giver et lille bittert bid samt ”beva”, dvs. ”drikkelighed” – det, at man får lyst til et glas til.

Corvina bruges også i distriktet Bardolino.

Cabernet Sauvignon

Cabernet Sauvignon er verdens fornemste rødvins-drue, men alligevel kun den sjette mest dyrkede.

Den er født i Frankrig og dyrkes i dag i næsten alle verdens vinlande, hvor den giver vinene smag af solbær, eukalyptus og cedertræ samt kraft og rygrad.

I Bordeaux spiller den hovedrollen, især i de aristokratiske vine fra distrikterne Médoc og Graves. Druerne er små.

Det betyder, at der er ret meget skind i forhold til frugtkødet. Og eftersom farve og garvesyre sidder i skindet, får vinmosten en tilsvarende dyb farve med kraftig garvesyre.

Dolcetto

Dolcetto gror på den samme jord som de store barolo’er i det italienske Piemonte, men den giver en helt anden vin – meget blød, frugtagtig og frisk, uden ret meget syre, men med så meget desto mere charme.

Vinen kan være næsten sød i smagen. Men sød er den ikke – selv om navnet betyder ”lille og sød”.

En Dolcetto-vin kan smage noget i retning af pære, og dens karakter kan være som en beaujolais.

Det er en vin, der er overordentlig let at drikke. De fleste vil elske den. Man siger, at der i enhver piemontensers blod er mindst 50% Dolcetto. 

Gamay

Gamay er druen i det franske Beaujolais. Her findes ikke andre blå druer, og brugt på den rigtige måde giver den ret lette, ukomplicerede og lyse, saftige og forfriskende her-og-nu-vine med et højt indhold af syre og et lavt indhold af tanniner.

Tænk bare på Beaujolais Nouveau. Men i Beaujolais’ ti grand cru-appellationer kan Gamay også give store og meget flotte vine, der kan gemmes i ret mange år.

Gamay dyrkes yderligere flere steder omkring Loire-floden, især vest for Touraine, mens druen næsten ikke bruges uden for Frankrig.

Garnacha

Garnacha er en spansk drue, der efterhånden spredtes fra Aragonien til Rioja, Navarra og videre op i Frankrig, hvor den hedder Grenache.

På Sardinen hedder den Cannonau og på Sicilien Granaccia, men den har flere andre navne.

Den er en massedrue. Kun druen Airén overgår den i beplantet areal. Men det er sjældent, at navnet Garnacha eller Grenache optræder på en etiket.

Den bliver nemlig som regel blandet med andre druer med mere farve og garvesyre – i Spanien således ofte med Tempranillo. Druen bruges til mange rosévine.

Lambrusco

Lambrusco er druen, der kan optræde i flere forklædninger. På den ene side er det en bællevin – en let vin, næsten altid rød, ofte sødlig (amabile) og med en let perle.

En vin, der skal drikkes ung.

På den anden side kan den også være tør, let, frisk og frugtagtig med god syre, der ikke mindst er fortræffelig til fed mad, fx regionen Emilia-Romagnas zampone og bollito misto.

En god ledsager til flæskesteg. Trykket i flasken er ret lavt.

Malbec

Malbec er en tykskindet drue, der giver en masse farve til vinen.

Den kommer fra det sydvestlige Frankrig, hvor den i dag er druen bag rødvinen fra Cahors – ”den sorte vin”, som man kaldte den i gamle dage, og som blev brugt som altervin i de russiske kirker.

I Cahors hedder druen dog ikke Malbec, men enten Côt eller Auxerrois.

Sammen med udvandrere i 1800-tallet kom druen til det argentinske Mendoza, hvor den i dag trives bedre end hjemme i Frankrig og leverer vine med intens frugt og farve. Den er nærmest blevet Argentinas nationaldrue.

Merlot

Merlot, hvis navn betyder ”lille solsort”, kommer fra Bordeaux, hvor den dækker et større areal end Cabernet.

Især gør den sig gældende i vinene fra Saint-Émilion og Pomerol, der dog næsten altid iblandes Cabernet for at få tilført lidt farve og rygrad.

Merlot har nemlig store druer og derfor meget lidt drueskind i forhold til det farveløse druekød, så mosten kan mangle farve og garvesyre.

Lavet på den rigtige måde og af modne druer kan en Merlotvin dog sagtens måle sig med en Cabernet og ligefrem være svær at skelne fra Cabernet’en.

Monastrell

Monastrell, der i Frankrig hedder Mourvèdre, er sandsynligvis af spansk oprindelse.

Den er Spaniens næstvigtigste druesort efter Garnacha og vokser på over 100.000 hektar vinmarker.

Den har været lidt glemt og forsømt i mange år, men nogle vinmagere i distrikterne Bullas, Jumilla og Yecla i det sydøstlige Spanien har vist, at der kan laves fremragende vine på den, og det har åbnet manges øjne for dens kvaliteter.

Vi vil uden tvivl komme til at se mange glimrende vine på Monastrell, nogle af dem dog måske blandet med Syrah. 

Montepulciano d'Abruzzo  

Montepulciano d’Abruzzo – navnet på denne rødvinsdrue fra den italienske region Abruzzo på højde med Rom kan forvirre.

For længere oppe i Italien findes appellationen Vino Nobile di Montepulciano – den ”adelige” vin fra byen Montepulciano.

Men i Abruzzo er det altså navnet på en druesort. Det er dog meget sandsynligt, at navnet stammer fra byen i Toscana.

Måske har toskanske uldhandlere bragt navnet med, da de for flere hundrede år siden kom til Abruzzo. Vinen fremtræder oftest som en virkelig god og vellavet hverdags-vin.

Mourvèdre 

Mourvèdre er en rødvinsdrue, der sandsynligvis er af spansk oprindelse og i dag Spaniens næstvigtigste druesort.

Her kaldes den Monastrell. I Sydfrankrig bruges den til at give krop, farve, alkohol og garvesyre til vine på druerne Grenache og Cinsault.

I vinene fra Bandol i Provence skal der være mindst 50% Mourvèdre. I Châteauneuf-du-Pape er den en af de tretten druer, der er tilladt i vinen – her bruger man som regel 5-10%.

I Australien og Californien hedder druen Mataro, men det er nu sjældent, man møder den alene i en flaske.

Nebbiolo 

Nebbiolo er en drue fra den norditalienske region Piemonte, hvor den lægger most til store og holdbare vine fra Barolo, Barbaresco, Roero og Langhe.

Nebbia betyder tåge på italiensk, og nogle påstår, at Nebbiolo har fået sit navn, fordi tågen ofte hænger lavt over markerne og skærmer druerne mod frost.

Det betyder, at man kan lade dem hænge længere til hen på efteråret og sluge sol, så de tykke drueskaller får en masse farvestof.

Det giver kraftige og holdbare vine med smag af kirsebær, chokolade, tobak, lakrids, læder, fyrrenåle og lidt tjære.

Negroamaro  

Negroamaro er en meget anvendt drue i Puglia, den italienske støvlehæl. Negro betyder sort, og amaro betyder bitter, og vinen er da også mørk og har et lille bittert bid i eftersmagen, der står fint til mad.

Man mener, at druen er indført fra Grækenland engang i oldtiden, og at den er identisk med den græske drue Xynomavro.

Rødvinene har som regel ikke så meget syre, men de har en god struktur med intens frugt og bløde tanniner.

Nogle af Italiens bedste rosévine laves på druen, og det er friske og saftige vine med en dejlig duft og smag af hindbær.

Nero d'Avola   

Nero d'Avola er Siciliens blå drue, der i 1990'erne begyndte at spille med musklerne.

Den kommer fint frem i nogle af øens topvine, og den kan meget vel blive lige så vigtig en drue for Sicilien, som Syrah er for Rhônedalen.

Nero d’Avola er ”den sorte (drue) fra Avola”, og byen Avola ligger helt nede i Siciliens sydøstligste hjørne, 25 km syd for Siracusa.

Man kan få flotte vine på Nero d’Avola, og mange af dem egner sig til lagring, men druen bruges nok så ofte til blandinger med andre druer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah.

Petit Verdot  

Petit Verdot er en mørk drue med tykt skind, der spiller en rolle i Bordeauxs store rødvine. Rollen er dog kun lille.

De druer, der indtager scenen er Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc. Men Petit Verdots stemme i koret er vigtig.

Den bidrager nemlig med farve, en intens garvesyre og en nærmest sur og skarp smag med en krydret, lidt støvet eftersmag.

Samtidig bibringer den vinen krop og finesse og smag af bær og måske bananer – samt i den modne vin en elegant bouquet med toner af jord, læder, røg og spidset træblyant.

Pinotage   

Pinotage er en drue, frembragt i 1924 af Abraham Izak Perold, som var professor i vinkultur ved universitetet i Stellenbosch.

Den er en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault, som i Sydafrika kendes under navnet Hermitage, og krydsningen resulterede i fire stiklinger, som Perold plantede i sin have.

Da han tre år senere blev ansat hos KWV i Paarl, stod hans embedsbolig tom, og haven groede til.

Universitetets havefolk ryddede det hele, og hvis ikke en ung lektor tilfældigvis var kommet forbi på cykel, var vinstokkene ikke blevet reddet.

Pinot Noir   

Pinot Noir kan lægge most til store og silkebløde vine, der fylder næse og mund med en påfuglehale af aromaer – kirsebær, blomme, fugtig jord, svampe, tobak, chokolade, cedertræ, læder...

Det er en drue, der er svær at dyrke, og vinene er derfor ofte dyrere end mange andre rødvine.

I Bourgogne – undtagen i Beaujolais – bruges druen til alle rødvine og yderligere indgår den i produktionen af champagne. Endvidere er den en af de syv store druer i Alsace og den eneste af dem, der er blå. 

I Tyskland anvendes den under navnet Spätburgunder.

Primitivo og Zinfandel   

Primitivo og Zinfandel er én og samme drue. Det første navn bruges i Syditalien, det andet i Californien. Navnet Primitivo kommer af, at druen modner meget tidligt: Primo = første.

Italienske udvandrere tog den med til Californien, og som Zinfandel optræder den her som en ren kamæleon.

Den kan være alt lige fra ”white” (når man fjerner det blå drueskind under fremstillingen) over rosé og rød til noget, der ligner portvin. Den ”hvide” er dog nærmest pink.

Fra det italienske Puglia (støvlehælen) kommer billige og pæne dagligvine på druen.

Refosco   

Refosco er en rødvinsdrue fra den italienske region Friuli-Venezia Giulia nordøst for Venedig, og det er en vin med historie.

Den romerske forfatter Plinius skrev om den, og man mener, at den bedste af undersorterne, Refosco dal Penduncolo Rosso, leverede druer til Livias yndlingsvin.

Hun var den nok så blodige dame, der var kejser Augustus’ anden kone. Vinen kan også være lidt ”blodig” med sin dybrøde farve, fyldige krop og duft og smag af blommer og mandler.

Med sin gode syre er den fortræffelig til lidt federe kødretter, fx flæskesteg.

Rondinella    

Rondinella er en af druerne i det italienske Valpolicella, hvorfra den berømte Amarone kommer – og hvor druen Corvina spiller hovedrollen med op til 70% i mange vine.

Her spiller Rondinella med sammen med druerne Negrara og Molinara.

Rondinella betyder den lille svale, og i drueblandingen bidrager den med farve og duft, styrke og struktur – og det, man kalder krop.

Druen kan nærmest beskrives som lidt rustik, og den er ikke nogen særlig interessant drue.

Man ser yderst sjældent en vin, der udelukkende er lavet på Rondinella.

Sagrantino 

Sagrantino er en spændende italiensk drue og Umbriens egen drue. Den gror kun omkring byen Perugia, specielt i appellationen Montefalco, hvor den skaber store rødvine med koncentreret frugt og garvesyre.

Nogle af vinene fremstilles efter pasito-metoden og kan minde om Amarone.

Af og til bliver druen sat i forbindelse med Sankt Frans af Assisi, der levede der på egnen.

Måske blev den indført af fransicaner-munke, og dens navn – der siges at stamme fra ordet sacro (hellig) – taler om, at vinen traditionelt har været anvendt som altervin.

Sangiovese   

Sangiovese har et navn, der går tilbage til den romerske oldtid, hvor druen oprindelig hed Sanguis Jovis, det vil sige Jupiters Blod.

Sangiovese er Italiens mest benyttede blå druesort. Vine som Chianti, Vino Nobile di Montepulciano og Brunello di Montalcino er fremstillet på netop denne drue.

Ofte blandes der dog andre druesorter i vinen, i Toscana især Cabernet Sauvignon.

Her indgår Sangiovese i de såkaldte supertoskanere, det vil sige vine, hvis drue-sammensætning afviger fra de strenge regler, der ellers er gældende for det enkelte områdes vine.

Syrah    

Syrah er blevet sammenlignet med en mand, der bærer cowboystøvler til smoking, og der er da også noget rustikt og maskulint og samtidig elegant over vine på denne drue.

I Frankrig er Syrah først og fremmest konge i Rhônedalen, hvorfra der kommer store vine på druen, dels fra Côte-Rôtie og Hermitage i den nordlige del af dalen, dels fra Châteauneuf-du-Pape, Gigondas og andre appellationer i den sydlige del.

I 1600-tallet bragte franske udvandrere druen til Sydafrika, hvor den blev omdøbt til Shiraz, og dette navn bruges nu i flere lande.

Tempranillo     

Tempranillo, druen fra de nordspanske distrikter – Penedès, Rioja, Ribera del Duero, Toro etc. – har fået sit navn efter det spanske ord for tidlig: teprana. Den modner nemlig cirka to uger før den anden vigtige drue, Garnacha.

En vin på Tempranillo er ofte meget raffineret med en smag af modne kirsebær; men efter et par år på egetræsfad får den en ekstra sødme og duft og smag af vanilje.

I Rioja kaldes den ofte Tinto Fino (den fine røde) og i Penedès Ull de Llebre (hareøje). Portugiserne kalder den Tinta Roriz og bruger den til portvin.

 

irmapigen

Irma og glæden ved de våde varer

Øl, Vin & Spiritus

Grønne druer

Før du kan plukke de gode vine ned fra hylderne i din lokale Irma, har folk i vinmarken plukket druer til produktionen af vinene.

DEN GRØNNE DRUETYPE
Øl, Vin & Spiritus

Økologisk rødvin

Vi har vine, der er dyrket efter biodynamiske principper. Kvaliteten af en biodynamisk rødvin bliver vurderet af en uafhængig enhed, og vinen skal godkendes for at bære EUs økologiske mærke.

RØDVIN
Øl, Vin & Spiritus

Økologisk hvidvin

Med sit tørre klima får druerne på vinmarkerne lov til at modne i sit eget tempo og man kan med fordel vente med at høste til druerne er perfekt modne. Det giver bedre smag og bedre vine.

HVIDVIN
Øl, Vin & Spiritus

Morgendagens Irma-vine

Vores varechef for vin og spiritus, Jasper Mohr Holm, gør status over Irmas vine. Hvordan var tiden, der gik, og hvad vil morgendagen bringe?

IRMA VINE