Luk

Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Grønne druer

Før du kan plukke de gode vine ned fra hylderne i din lokale Irma, har folk i vinmarken plukket druer til produktionen af vinene.

De forskellige druer

Aligoté

Aligoté er Bourgognes "lille" hvidvinsdrue, hvor Chardonny er den store. Mindre ædel og mindre krop. Men man kan faktisk godt lave udmærket vin på Aligoté. Skal det være helt rigtigt, er det vinen, man skal bruge til apéritiffen Kir.

Det var Dijons borgmester, Félixe-Adrien Kir (1876-1968), der lagde navn til den populære blanding af Aligoté-hvidvin og solbærlikør (Crème de Cassis).

Og en rigtig Kir – som Kir selv fik den lavet på sit rådhus – blandes af 5 dele Aligoté og 1 del Crème de Cassis, idet man først kommer likøren i glasset.

Catarratto

Catarratto er en hvidvinsdrue, der har været dyrket i den vestlige ende af Sicilien i århundreder og i dag stadig er meget udbredt i Italien.

Det er gået lidt tilbage for den rent arealmæssigt, men den er fortsat Italiens næstmest dyrkede drue (40.000 hektar) efter den blå Sangiovese (70.000 hektar) og altså den mest dyrkede grønne drue.

Catarratto er lidt af en arbejdshest, der leverer syrlighed til mange blandingsvine samt til søde dessertvine, især Marsala.

Men fordi der er så meget af den, går en hel del til Italiens vinsø og ender som industrialkohol.

Chardonnay

Chardonnay er druen, alle er glade for – bonden, der dyrker den, vinmageren, der laver vinen, og forbrugeren, der køber vinen og drikker den.

Den er opkaldt efter en landsby i det franske Bourgogne og er druen i distriktets berømte hvidvine, ligesom den indgår i champagne.

I dag dyrkes den med succes over hele verden. Vinen har en duft og smag af citrus og tropiske frugter og måske lidt smør. Ofte fadlagrer man vinene. En diskret fadlagring får vinen en rig aroma og en cremet struktur.

Chenin Blanc

Chenin Blanc er en alsidig drue. Den høster hæder i nogle af Loire-dalens fornemste søde vine, den får følgeskab af bobler i mousserende vinde, og i Sydafrika bruges den endog til hedvin og brandy.

Allerede i 800-tallet blev druen dyrket hos munkene i klostret Glanfeuil ved Anjou, og herfra bredte den sig langs Loire-floden og kom blandt andet til Mont-Chenin, der gav druen navn.

I 1655 udvandrede den til Sydafrika, og i dag er der mere end tre gange så meget Chenin Blanc i Sydafrika som i Frankrig. I Sydafrika hedder den Steen.

Colombard

Colombard er en grøn druesort, der i gamle dage indgik i produktionen af cognac. Under navnet French Colombard har den haft en vis succes i Californien, hvor den er blevet brugt til livlige og behagelige bællevine.

Dog fortælles det, at den i dag mest bruges til fremstillingen af et koncentrat, der giver smag til babymad.

Derimod har den fået succes hjemme i Frankrig, hvor man bruger den til den fortræffelige og populære landvin Vin de Pays des Côtes de Gascogne. I Australien bruges den ofte med godt resultat i blandingsvine med Chardonnay.  

Garganega

Garganega spiller en vis rolle som hvidvinsdrue i den italienske region Veneto, ikke mindst i distriktet Soave, hvor den indtager hovedrollen, kun af og til suppleret med bidrag på op til 30% fra druerne Trebbiano di Soave, Pinot Bianco og Chardonnay.

I Soave kan der være ret stor forskel på vinenes kvalitet. Der er mere jævne massevine, men der er også delikate og dejlige vine fra Soave Classico-området.

Disse vine kan have en duft af blomster, æbler og mandler samt en blød syre og et lille bid af bitterhed i eftersmagen, som står godt til mad.

Gewürztraminer

Gewürztraminer er god at begynde med, når man skal lære at smage vin. Den har en påtrængende duft, der nærmest fylder rummet, når proppen trækkes op, og smagen er let at genkende og huske.

I Alsace, hvor den er en af de syv store druer, kalder man den Don Juan, fordi man forføres af dens generøse, let parfumerede charme.

Gewürz er det tyske ord for krydderi, men vinen er ikke specielt krydret, snarere eksotisk med en duft af hyldeblomst, roser, violer og liljer.

Smagen er kraftig, oftest ”fed” og som regel uden ret meget syre.

Malvasia

Malvasia er vidt udbredt, men man oplever den altid i små produktioner med forskellige sorter og navne.

Druen bruges ikke mindst i Italien, Spanien og Portugal. I Frankrig anvender man navnet Malvoisie om flere sorter. Englænderne siger Malmsey, og dette er navnet på en madeira-type, der oprindelig blev lavet på Malvasia-druen.

Men druen er sandsynligvis født i Grækenland – dens navn er således en italiensk forvanskning af navnet på den græske havneby Monemvasia. Måske er druen identisk med den kroatiske drue Malvazija Istarska.

Muscato

Moscato er det italienske navn på druen Muscat – en stor familie med grønne men også blå druer. Vinene kan være både tørre, søde og boblende, men de har alle en duft og smag af honning og modne druer.

De er som at få en håndfuld friske spisedruer i munden. Har man først én gang smagt vin af Muscat-druen, glemmer man den ikke.

Arten Moscato Bianco er især brugt i Piemonte, blandt andet til den mousserende Asti Spumante og den perlende Moscato d’Asti. I den romerske oldtid blev druen kaldt Vitis Apiana – druen, der tiltrækker bier.

Muscat

Muscat er en stor familie med grønne men også blå druer – plus spisedruer. Vinene – Moscato i Italien og Moscatel i Spanien – kan være både tørre, søde og boblende, men de har alle en duft og smag af honning og modne druer.

De er som at få en håndfuld friske spisedruer i munden. Har man først én gang smagt vin af Muscat-druen, glemmer man den ikke.

Den genkendes især i de søde dessertvine fra blandt andet Sydfrankrig. I Alsace er Muscat-vinen tør. I den romerske oldtid blev druen kaldt Vitis Apiana – druen, der tiltrækker bier.

Pinot Blanc

Pinot Blanc er en af de syv store druer i Alsace. Her giver den en meget let og tiltalende hvidvin uden stor kompleksitet.

Den har en flygtig duft lidt efter citron og røgelse og en smag med krop, men uden ret meget syre. Og det er en vin, der er glimrende til mange retter.

Den er en mutation af Pinot Gris, der igen er en lysere version af rødvinsdruen Pinot Noir. Druen bruges ikke mindst til den mousserende Crémant d’Alsace, der laves efter champagne-metoden. I Tyskland kaldes den for Weissburgunder og i Italien for Pinot Bianco.

Pinot Grigio

Pinot Grigio er en italiensk drue, der er identisk med den franske Pinot Gris og den tyske Ruländer eller Grauer Burgunder, som den også kaldes i den nordlige, tysktalende del af Italien.

Pinot Grigio giver most til nogle glimrende hvidvine fra området Friuli i det nordøstlige Italien, men den dyrkes i øvrigt i hele landet, hvor den leverer lette, friske og ret neutrale vine med en ofte markant syre, Kort sagt vine, der er lige til at smække på bordet i de små italienske trattoriaer. Disse vine eksporteres i stort omfang til især USA.

Pinot Gris

Pinot Gris – grå Pinot – er en af de syv store druer i Alsace. Her hed den tidligere Tokay d’Alsace, men efter direktiv fra EU er man ved at udfase dette navn, fordi det kan forveksles med navnet på Ungarns berømte vin.

Selv om druerne har en blågrå til brunlig farve, er vinen hvid, og den har en dejlig, lidt cremet og krydret smag med toner af æble, pære, fersken og citrus.

Det er en vin, der er glimrende til mad. I Tyskland kaldes druen Ruländer eller Grauburgunder.

Nogle dejlige Pinot Grigio-vine kommer fra Friuli i det nordøstlige Italien.

Pinot Meunier

Pinot Meunier er fætter til Pinot Noir, men den fører en mere anonym tilværelse. Sammen med Chardonnay og Pinot Noir bruges den til champagne, men champagnefolket taler ikke så meget om den mindre berømte drue – til trods for, at den faktisk er en glimrende drue og spiller en fremtrædende rolle.

Den dækker 37% af Champagne-distriktets vinmarker, mens Pinot Noir dækker andre 37% og Chardonnay 26%.

Meunier betyder møller, og navnet har druen fået, fordi undersiden af dens dunede blade ser ud, som om den er drysset med mel.

Prosecco 

Prosecco er druen til den mousserende eller frizzante (let perlende) hvidvin af samme navn – en vin, der i øvrigt også fås uden perler. Den fremstilles i den italienske provins Treviso i Veneto-regionen nord for Venedig.

Vinen, der af venetianerne har fået kælenavnet ”engletis”, er halvtør (prosecco betyder næsten tør), meget let og med en ofte behagelig lav alkoholprocent.

Det er en vin, der – som man siger – bør nydes afkølet en sommerdag i skyggen af det store klokketårn i Venedig. I dag er vinen Italiens bedst sælgende mousserende vin.

Riesling 

Riesling er verdens mest ædle hvidvinsdrue, og den lægger da også most til fornemme vine fra ikke mindst Alsace og Tyskland.

Vinene har ofte en intens frugtsmag, der sammen med en god syre og en lav alkoholprocent gør dem meget lette og delikate med toner af friske modne pærer, abrikoser og melon parret med en mundrensende effekt.

Riesling-vine kan være tørre eller have forskellige grader af sødme. Med stor sødme som i de tyske Trockenbeerenauslesen (lavet på næsten rosinagtige søde druer) er vinene som flydende honning.

Sauvignon Blanc 

Sauvignon Blanc står bag mange dejlige hvidvine. Druens navn kommer af det franske ord sauvage, der betyder vild.

Der kan da også være noget ”vildt” over duft og smag med toner af græs, nyslået hø, brænderøg, grøn te, flint (som i et gammeldags fyrtøj) og ikke mindst hyldeblomster.

Store Sauvignon-vine kommer fra den franske Loiredal (Sancerre og Pouilly-Fumé) og fra New Zealand. I næsten al hvidvin fra Bordeaux får druen selskab af Sémillon, og det samme sker meget ofte i Sauvignon-vine fra Californien og Australien.

Sémillon  

Sémillon er egentlig en god hvidvinsdrue, som man dog kun en sjælden gang møder som enedrue i en flaske. Generelt spiller den nemlig andenviolin.

Den indgår således sammen med den mere markante Sauvignon Blanc i de fleste hvidvine fra Bordeauxs Graves-distrikt samt i de store søde vine fra Sauternes.

Ikke mindst i Sauternes er man glad for dens modtagelighed for ”den ædle råddenskab”. Men Sémillon har nu også fundet sig en anden grøn drue at spille violin med, nemlig Chardonnay. Det sker blandt andet i en række vine fra Australien.

Sylvaner  

Sylvaner er en af de syv store druer i Alsace – sammen med Pinot Blanc, Pinot Gris, Riesling, Muscat, Gewurztraminer og Pinot Noir.

Sandsynligvis har den fået sit navn efter sit oprindelige hjemsted, nemlig Transsylvanien, højsletten i Rumænien, hvor den blodtørstige grev Dracula stammer fra.

Sylvaner-druen er dog ikke spor blodig. Vinen er en fordringsløs og ukompliceret tørstslukker med en frisk blomsterduft og en mild, let krydret smag. I Tyskland, hvor druen også benyttes, hedder den Silvaner.

Trebbiano  

Trebbiano er en af Italiens mest benyttede hvidvinsdruer. Det skyldes, at den er nem at dyrke, giver mange druer og bevarer sin syre i det varme klima.

Generelt smager vinene ikke af så meget, men med visse sorter kan man lave glimrende vine. Det sker blandt andet i Umbrien omkring byerne Orvieto og Spoleto.

I Frankrig går druen under navnet Ugni Blanc og benyttes især til fremstillingen af den vin, man destillerer cognac af. Fra Abruzzerne kommer en vin, der hedder Trebbiano d’Abruzzo, men den er nu lavet på druen Bombino.

Ugni Blanc  

Ugni Blanc er druen, som franskmændene bruger til den hvidvin, de destillerer til cognac og armagnac, og den er derfor Frankrigs mest plantede grønne druesort. I regionen Charentes, hvor cognac’en fremstilles, dækker druen godt 95% af vinmarkerne.

Egentlig er den en italiensk drue. I Italien hedder den Trebbiano, og her er den en af landets mest benyttede hvidvinsdruer, blandt andet i Umbrien omkring byerne Orvieto og Spoleto.

Sandsynligvis blev den indført i Frankrig i 1300-tallet, da pavehoffet havde slået sig ned i byen Avignon.

Verdejo  

Verdejo er en fornem hvidvinsdrue. Den har sine stjernestunder i Spaniens bedste hvidvinss-distrikt, Rueda, men benyttes også i Cigales og Toro. Vinene er værd at gå efter med deres dejlige duft og smag lidt i retning af pære.

De drikkes ofte unge, men en vin af topkvalitet vil udvikle sig efter nogle år og fremtræde med en cremet karakter med toner af honning og nødder.

Ofte optræder Verdejo i blandinger med druer som Palomino, Macabeo og Sauvignon Blanc. Med mindst 85% Verdejo i vinen, sælges den under appellationen Rueda Verdejo.

Viognier  

Viognier blev ifølge overleveringen bragt til Rhône-dalen af den romerske kejser Probus i året 281, og engang var den meget almindelig på terrasserne syd for Lyon.

Men den blev mindre og mindre brugt – i 1980’erne var der ikke mere end 30 hektar tilplantet i hele verden.

I dag har den fået en renæssance, og der laves hvidvine på druen mange andre steder end i Rhône-dalen. Vinen kan være meget elegant, gylden, med en fint parfumeret duft, god krop og en dejlig smag, der kan minde om abrikoser, ferskner og modne pærer.