Luk

Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Hvem er medlemsbestyrelsen?

Her kan du læse mere om bestyrelsesmedlemmerne.

En sag for engagerede medlemmer

For første gang i Irmas historie kunne Irmas medlemmer i foråret 2016 vælge en medlemsbestyrelse. En bestyrelse som er kundernes talerør og bidrager til Irmas udvikling. Bestyrelsen har taget fat på emner som emballage, fremtidens indkøbsoplevelser og økologi på et højere niveau. Og ikke mindst, hvordan endnu flere medlemmer kan engagere sig og få konkret indflydelse på Irmas mærkesager.

LÆS MERE OM BESTYRELSENS ARBEJDE HER

 

Gitte Haar

Bestyrelsesformand

Bopæl:
Dyssegårdskvarteret

Min Irma:
Irma Emdrupvej - og Nykøbing og Holbæk, når jeg er i sommerhuset.

Beskæftigelse:
Rådgiver inden for grøn omstilling og cirkulær økonomi.

"Vi arbejder på, hvordan man kan lave en ny måde at handle på. Vi skal have et sted, hvor forbrugerne og producenterne er tættere på hinanden".

Min favorit Irma-vare:
Irmas Chablis. Eller en god Cotes du Rhône.

Anne Christine Helms

Næstformand

Bopæl:

Espergærde

Min Irma-butik:
Irma Espergærde

Beskæftigelse:
Specialkonsulent i NaturErhvervstyrelsen.

”Jeg bor i Espergærde, hvor der er er mange små lokale leverandører af alt fra kvæg og grøntsager. Og der kunne Irma godt blive bedre til at få nogle lokale varer. Måske kunne det kombineres med, at man kunne komme ud og se, hvor varerne kommer fra.”

Min favorit Irma-vare:
Irmas økologiske gulerødder er bare de bedste.

Anne Marie Fogh Larsen

Bopæl:
København Ø

Min Irma:
Irma Østerport St.

Beskæftigelse:
Højskolelærer på Suhrs Højskole - Danmarks eneste madhøjskole.

"Jeg lægger vægt på enkle, økologiske kvalitetsråvarer, og at det er sæson. Når vi spiser efter sæsonen, får vi de bedste lokale råvarer. Vi skal tilbage til at glæde os til, at de gode danske råvarer kommer, så vi følger årstidernes skiften”.

Min favorit Irma-vare: Jeg elsker de økologiske hverdagsvarer. Det er fx Hedebagerens Rugbrød.

Anette Maarbjerg

Bopæl:
Tikøb om sommeren og København Ø om vinteren.

Min Irma:
Irma Espergærde, Humlebæk, Helsingør og Østerbrogade v/Svanemøllen.

Beskæftigelse:
Administrations- og sekretariatschef ved Retten i Helsingør.

"Det er afgørende for mig at arbejde for en bedre kvalitet i vores fødevarer. Man skal være tryg ved at handle i Irma. Varene skal befries fra e-numre og andet skrammel. Mere biodynamik, da det er en respektfuld måde at dyrke på. Lad os gå 100 % non-konventionel. Og så vil jeg arbejde for flere oplevelser på indkøbsturen og fællesskab med medlemsstyrede aktiviteter. Jeg er først trådt ind i bestyrelsen i november 2016. Der er mange opgaver, men det er interessant og givende, og Irma bakker fint op”.

Min favorit Irma-vare:
Irmas økologiske appelsiner - specielt om vinteren. Og Irmas Tusindfryd bodylotion, som bare løber ind i huden.

Ane Schou

Bopæl:
Frederiksberg

Beskæftigelse:
Uddannet Ernærings- og husholdningsøkonom og arbejder som måltidsansvarlig i en daginstitution på Østerbro.

Ane Schou er nyvalgt bestyrelsesmedlem i marts 2017.

Hun fortæller bl.a.:

"Jeg er utrolig interesseret i gode råvarer og økologi.

I Irma skal råvarerne være i orden, også i færdigretter. Det vil jeg gerne forberede. Fx kan Irma have en egenproduktion af veltillavet, økologisk hverdagsmad, eller en samarbejdspartner der dagligt leverer friske færdigretter til butikkerne."

Teis Bo Rasmussen

Medarbejderrepræsentant

Bopæl:
Herlev

Min Irma butik:
Irma Lyngby Hovedgade

Beskæftigelse:
Teis Bo Rasmussen er Irma-medarbejdernes repræsentant i bestyrelsen. Han har arbejdet i Irma siden 2006. Er Salgsassistent med ansvar for kasselinjerne og Tillids- og arbejdsmiljørepræsentant på Lyngby Hovedgade.

”Jeg vil være den, der vil være medarbejdernes talerør og huske resten af bestyrelsen på de ideer medarbejderne har. Det tror jeg betyder noget for alle i bestyrelsen, der er meget engagerede omkring vores mad, sundhed, miljø og økologi. Men det er også vigtigt, vi skal have alle kunderne med, så de føler sig som IRMA kunder.”

Min favorit Irma-vare:
Majdrik. Den er frisk og smager godt.

 

Vil du vide mere?

Som kunde kan du følge med her på Irma.dk, på Facebook, Instagram og i vores nyhedsmails.

Du kan også skrive til bestyrelsen på medlemsbestyrelse@irma.dk