Luk

Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Dyrk dine egne svampe

Dyrk østershatte derhjemme

Nu kan du nemt komme i gang med at dyrke dine egne svampe ved hjælp af et svampekit.

Alt du skal gøre er at åbne pakken på forsiden, klippe et kryds i posen og vande med en forstøver to gange om dagen. Nemmere bliver det ikke. På kun 14 dage kan du se svampene vokse frem og blive klar til brug. Svampekittet skal stå et sted med indirekte lys, så åbningen ikke peger direkte mod solen. Er der meget tørt, hvor du bor, kan du hjælpe svampene på vej ved at spraye dem lidt flere gange om dagen.

Efter ca. 1 uge vil du se de første små østershatte begynde at forme sig.

Hvordan virker det?

Kaffegrums er et uundgåeligt biprodukt af den kaffe vi holder så meget af. Men det behøver ikke være et spildprodukt. Svampefarm bruger nemlig kaffegrums til at dyrke svampene i. Kaffegrumset tilsættes mycelium fra østershatte, som er svampens underjordiske del, og det koloniserer langsomt kaffen.  

Herefter pakkes de i en svampeboks, så man nemt kan dyrke sine egne bæredygtige svampe. Det er sjovt for både voksne og børn at dyrke svampe derhjemme og se dem gro frem. Østershatte smager samtidig fantastisk, er sunde og kan bruges i mange forskellige retter.

En gang til…

Når svampene er spist, kan du tage posen ud af boksen, vende den rundt og starte processen en gang til, og få en ny omgang svampe. Når du er færdig med boksen, kan indholdet bruges som gødning til andre planter.

Køb dit svampekit i Irma og få fornøjelsen af hjemmedyrkede og bæredygtige østershatte – nemt og bekvemt. 


God fornøjelse!

irmapigen

Brug dine østershatte i køkkenet

Opskrift

Porrer og østershatte i peberrodscreme med pasta