Luk

Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Forårsbebuder

Rabarber er årets første sæsonvare

irmapigen

De røde stilke har en særlig plads hos mange Irma-kunder – og hos Lars Skytte, der i en årrække har været Irmas rabarbermand.

Jorden er stadig kølig

Men de sammenkrøllede blade folder sig langsomt ud i solen og viser snart konturerne af et blad, vi i dén grad forbinder med den danske sommer: Rabarberbladet. Snart kommer de røde stilke også, og allerede i midten af april er – hvis alt går vel – de første økologiske rabarber klar til at blive sendt ud til Irma.

Det er ikke noget, vi er særligt forvente med: Sæsonvarer i en tid, hvor vi stadig gisper efter sol og forår, og frosten knap nok har sluppet jorden. Derfor er det noget ganske særligt, når der er friske rabarber i butikkerne. Og når Lars Skyttes økologiske rabarber er i Irma, kan det ikke længere diskuteres: Foråret har bidt sig fast, og sommeren er ikke mange nætter væk.

Duften af sommer ligger også som en let tåge over de fynske marker. Et svagt kuperet landskab med mange husmandssteder (det er dem med én skorsten), bondegårde (to skorstene) og enkelte gamle herregårde (tre eller flere). Her er smukke gamle træer, søer og noget af den bedste landsbrugsjord på Fyn. Det er dette område, komponisten Carl Nielsen beskrev i ”Min Fynske Barndom”. Carl er født lidt længere nede ad Dømmestrupvej – i Nørre Lyndelse – mindre end en kilometer væk. I dag er der dog langt fra Carl Nielsens fattige barndom som gåsedreng og nummer syv i en børneflok på tolv.

Økologisk pioner

Det er her, vi møder en af de økologer, der er så kendt i Irma, at mange kunder hvert forår spørger, ”hvornår Lars Skyttes rabarber er klar”. Det er over 30 år siden, at Lars Skytte købte husmandsstedet i Dømmestrup. Lars Skytte har interesseret sig for landbrug og natur siden ungdomsårene. Han begyndte at læse biologi på Københavns Universitet i starten af 1970, men på et tidspunkt følte han, at der var for meget teori og for lidt praksis. Han valgte at uddanne sig som landmand og købte senere gården i Dømmestrup.

Lars lagde straks om til økologi - eller giftfrit landbrug, som det blev kaldt dengang. Han var med i den arbejdsgruppe, der udarbejdede de første regler for økologi i Danmark, længe inden der var tænkt på statskontrol og det røde ø-mærke. Da han kun havde syv hektar, var det oplagt at starte med grøntsager, der gav lidt højere afkast pr. kvadratmeter.

I dag dyrker han stadig grøntsager på omkring 55 hektar. Foruden rabarber er det porrer, selleri, flere forskellige slags salater og krydderurter. Kundekredsen tæller – ud over Irma – alt fra Noma til søkøerne i Odense Zoo, der får lov til at mæske sig i de salathoveder, der af kosmetiske grunde ikke kan sælges i detailhandlen eller til restauranter.

”Det har været en fantastisk rejse med økologi i alle de år. I starten var der ingen, som rigtig vidste, hvad det var. Og vi havde nok ikke drømt om, at det ville komme så langt,« fortæller Lars Skytte, mens han viser os rabarbermarken, der starter lige i baghaven bag den store blodbøg.

Marken strækker sig helt ud i horisonten til vejen, der fører ind mod Odense. Og planterne har en særlig plads i Lars Skyttes hjerte. Og det er ikke kun, fordi de er budbringere om lys og sommer.

”Da jeg voksede op, var rabarber det helt store. Når vinteræblerne var slut, og før sommeræblerne kom, var der et hul. Og der så man frem til, at rabarberne dukkede op. Da vi begyndte at importere frugt i 1960’erne, faldt rabarber helt ud. Og du skal ikke mange år tilbage, før du hverken kunne få rabarber i supermarkedet eller hos grønthandleren,” fortæller Lars Skytte.

 

Ligesom Irma og Coop spillede en central rolle for at få økologien på skinner

Så var Irma også med, da rabarber kom tilbage i danskernes bevidsthed som en sæsonvare. Men det var også lidt af en tilfældighed. Oprindeligt havde han lavet en aftale om at levere rabarber til en marmeladefabrik, og han købte en hel mark vinrabarber på Tåsinge.

”Vi gravede dem alle sammen op med spade og fyldte fire lastvognscontainere. Det var ved at tage livet af mig,” husker han.

Men da rabarberne endelig var færdige, havde den nye ledelse på fabrikken mistet interessen for dem.

”Så kontaktede jeg Irmas grøntmand, Steen Haubjerg, og hørte, om de var interesserede i at prøve. Og han ville godt give det en chance. Jeg vil sige, at vi sammen har gjort meget for at få rabarber tilbage på hylderne. Selvfølgelig har kokkene været med, men vi var de første,” siger Lars Skytte, som også mener, samarbejdet har lært os, at rabarber virkelig er en sæsonvare, der er værd at vente på – ligesom vi venter på de første danske jordbær.

”Folk har virkelig glemt, at det er en sæsonvare. Men det er jo en del af charmen. Vi begynder som regel at trække rabarber omkring 20. april og fortsætter frem til sankthans, derefter skal planten have ro og samle kræfter til næste sæson,” fortæller Lars Skytte, der understreger, at økologi, smag og kvalitet altid hænger sammen for ham.

Tre rigtige rare om rabarber

  • Rabarberplanten stammer fra Kina og Rusland. Der findes 75 forskellige sorter i den danske genbank - mange flere på verdensplan. Planten er flerårig, og derfor kan man høste på den i 5-10 år.
  • Rabarberen får meterhøje røde blomster som er dekorative. De planter, der blomstrer, giver dog mindre udbytte året efter.
  • Rabarber består overvejende af vand, så til kompot, marmelade 
og rabarbergrød er 
det sjældent nødvendigt at tilsætte vand ved kogningen.

Mest smagfulde sort

Derfor har han også arbejdet målrettet med smagen i sorten vinrabarber – populært kaldet jordbærrabarber.

”Det er en sort, der var lidt glemt i mange år. Problemet er, at de giver lidt mindre udbytte end andre sorter. Men heldigvis er der flere, som interesserer sig for smagen i dag,” fortæller Lars Skytte, der kan læne sig op ad forsøg fra Statens Planteavlsforsøg i 1970’erne, der viste, at vinrabarber har det passende indhold af æblesyre, der giver den rigtige smag. Til gengæld har de et lavt indhold af oxalsyre – den syre, der gør, at tungen nogle gange kan føles lidt ru, når man har spist rabarber.

Ud over at sælge de friske rabarber får Lars Skytte også lavet rabarberkompot, chutney og saft, der også findes i Irma. Og der skulle være gode chancer for, at Skyttes produkter kan findes i Irma mange år frem, selvom han efterhånden er en moden herre. Lars har i en årrække arbejdet målrettet på det generationsskifte, der ofte er så svært i landbruget. Og han er netop blevet nomineret som Årets Økologiske Frontløber af Økologisk Landsforening for generationsskiftet. Tre unge landmænd står klar til at køre Skyttes Gartneri videre.

”Jeg har solgt det sidste af virksomheden om fire år. Det er jo en stor tilfredsstillelse at se, at virksomheden fortsat vil vokse. Ligesom de ideer med økologi, vi oprindeligt havde med økologi, er vokset de sidste 30 år,” slutter den fynske landmand. 

irmapigen

Smagfulde opskrifter med rabarber

Opskrift

Rabarber og vanilje lemonade med vodka

Opskrift

Rabarberchutney

Opskrift

Kold rabarbersuppe med fløde

Opskrift

Stegt rødspætte med syltede rabarber