Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Historien om Søris

Københavns baghave

Søris ligger mellem Slangerup og Ølstykke. Vi er på landet, selvom vi er under en times kørsel fra Rådhuspladsen i København. Istiden har formet området og efterladt bakker med sten og sandet jord og tunneldale med ekstra næringsholdig undergrund.

»Det er fedt at have et eksperimentarium. Her i butikken prøver vi ting af, f.eks. nye produkter. Græskarmarkerne startede med efterspørgsel fra en kunde,« siger Jan Algreen fra Søris.

Det har været en fin sæson for de orange frugter på grund af de mange solskinstimer. Men den tørre sommer har også sendt landmanden ud med vandslangen flere gange end normalt.

Ingen hokuspokus

Hos Søris bugner kurvene af økologiske vintergrøntsager og -frugter.

Løg, kål, gulerødder, æbler og rødbeder frister de lokale handlende. Og sortimentet er suppleret af konserves og økologiske varer fra andre producenter. 

Når Jan Algreen bliver spurgt om, hvad den største fordel ved økologisk drift er, så er svaret det samme: Enkelheden. 

»Der er ikke noget hokuspokus her. Vi behøver ikke at opfinde en smart historie, troværdigheden ligger i produkterne.« 

Ulemperne er dog også til at få øje på: Mindre afkast pr. mark, større usikkerhed i produktionen, skadedyr og krav om rotation mellem afgrøderne. Alligevel er han ikke i tvivl om, at den økologiske vej er den rigtige for ham. Måske fordi han selv er født og opvokset på gården og har en stor kærlighed til den urgamle jord. Måske kan du også smage saften og kraften i grøntsagerne, som har vokset i den næringsholdige jord. 

God appetit.

Søris og de gode historier

Leverandører

Irma og Søris

Irma og Søris - to sider af samme sag

Læs om det økologiske landbrug Søris her
Søris

Hokkaidoerne

Håndplukket specielt til dig

Find inspiration og læs om græskarret her