Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Slagtermester aspirant

Bliv klogere på livet som slagtermesteraspirant

Slagtermesteraspirant

Er du Irma slagtermesterens højre hånd, eller måske slagtermester i en anden kæde, kan du blive slagtermesteraspirant. Du har en solid faglig baggrund og forstår at arbejde selvstændigt. Du har ambitioner og selvtillid, og absolut ingen planer om at holde dig ude i baglokalet. Du vil tværtimod gerne frem i forreste linje og have den direkte dialog med kunderne.

Du kan efterleve Irmas holdning til friskhed, kvalitet og inspiration. Og du er klar til som slagtermester at indgå i butikkens ledelsesteam. Udover at være en god slagter fagligt skal du også have en god købmand i dig. Skærearbejdet i Irma er typisk mindre end i andre dele af branchen, mens købmandskab fylder meget. Du skal være god til at analysere dit salg via systemer og tal, og kunne agere ud fra dem.

Uddannelsesforløbet tilrettelægges individuelt og varer typisk 3-4 måneder. Forløbet foregår primært praktisk i en af vores udvalgte aspirantbutikker, hvor du i aspirantforløbet følger og tager del i butikkens ledergruppe. I forløbet vil du blive fulgt af en HR-partner og en slagter-konsulent, der sammen med dig og din slagtermester i aspirantbutikken, laver individuelle handlingsplaner og mål for dig. Disse handlingsplaner og mål forventer vi, at du gør alt for at indfri. Gør du det, bliver du også udnævnt til slagtermester.

Udover den praktiske del af aspirantforløbet i butikken, vil du på Irma Skolen i Albertslund deltage på en række kurser om lederrollen, butikkens drift m.m.

At være slagtermester i Irma

 Se videoen om at være slagtermester i Irma.