Luk

Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Irma Urban

”Vores nysgerrighed skaber madglæde og en bedre verden.”

Ny strategi

Irma går fra kun at være supermarked til også at være det urbane madhus

”Vores nysgerrighed skaber madglæde og en bedre verden.”

Under denne overskrift går Irma nu i gang med en af de mest omfattende forvandlinger i kædens 132 årige historie.

”Irma risikerer at blive ligegyldig, hvis ikke vi gør noget. Kunderne skal opleve, at Irma i praksis lever op til det, vi er kendt for: At være først, at være fræk, at være frontløberen i dansk dagligvarehandel. Med de forandringer, der er i danskernes vaner og ønsker, skal et moderne Irma se anderledes ud i fremtiden,” siger direktør Søren Steffensen, som står bag strategien ”Det Urbane Irma 2018-2022”.

Kæden vil blive koncentreret om Storkøbenhavn – og andre metropoler. Målgrupperne er nemlig dem, der er relativt flere af her. Det er ”Idealisterne”, der går op i dyrevelfærd, økologi, vegetar- og plantebaseret mad og en bedre verden. Og det er ”Madelskerne”, der går op i smagen og madglæden. Fælles for dem er nysgerrigheden, og det er den, der er det centrale i det nye Irma. Med planen følger en omfattende modernisering af butikkerne. 45 bygges om, 9 nye forventes at åbne frem mod 2022 og en række lukkes.

Den første nye Irma-butik åbner allerede 8. marts i Hellerup. I sommeren 2018 flyttes butikken i Køge til ny og bedre placering. Og en af kædens største butikker, Østerport, åbner i januar 2019 med det nye koncept 100 procent udfoldet.

”Kunderne kommer til at opleve, at deres Irma i højere grad er et madhus med et Irma supermarked. Det betyder, at der vil åbne ”street-kitchen”/deli´er i stedet for traditionelle slagterafdelinger - med mange flere færdige madløsninger af høj kvalitet. Der vil være specialafdelinger for vegetarer og veganere og der vil være langt flere varer, man ikke kan få andre steder. Irma skal igen være noget særligt, noget helt anderledes i forhold til andre dagligvarebutikker,” siger Søren Steffensen.

De kendte og klassiske Irma-varer vil i fremtiden ikke være forbeholdt københavnerne. I den nye strategi indgår også, at Irma-varer kan sælges i nye kanaler over hele Danmark – og i udlandet. Efter at være testet i en række Coop-butikker, vil det være muligt at få et udvalg af Irma-varer i Kvickly og SuperBrugsen uden for København – samt som hidtil online på coop.dk: mad.coop.dk/irma.

”Der er Irma-elskere over hele Danmark. Ved at åbne ”butikker-i-butikken” kan vi styrke Irmas brand via de unikke Irma-varer og tilgodese kunderne uden for København,” siger Søren Steffensen.

De første færdigombyggede Irma-butikker ventes klar i løbet af det kommende år, og hele planen er gennemført ved udgangen af 2022.

Det første skridt

Irma lukker 11 butikker: Går i gang med en stor omstilling til urban kæde

I forbindelse med Irmas nye strategi ”Det Urbane Irma 2018-2020”, som koncentrerer sig om at gøre mere for de københavnske kunder, lukker kæden en række butikker. (”Urban” er defineret som Storkøbenhavn, Nordsjælland og der hvor Københavnerne opholder sig i fritiden og kører hen, når de har fri fra arbejde.)

Det er butikker, der dels ikke passer ind i den nye strategi, dels giver underskud. Og som det derfor ikke giver mening at investere mange penge i.

”Irma skal være noget særligt, og vi tror ikke på, at vi kan være noget særligt for alle. Derfor har vi valgt at koncentrere os om de kunder, der i særlig grad går op i henholdsvis økologi, dyrevelfærd, vegetar- og plantebaseret fødevarer, i livsnydelse og madglæde samt nye varer. Det er kunder, der primært findes i København og andre storbyer, og derfor koncentrerer vi kræfterne her,” siger Irmas direktør, Søren Steffensen.

Til gengæld vil kendte og klassiske Irma-varer i fremtiden komme til salg i andre kanaler: I Kvickly og SuperBrugsen uden for København – samt som hidtil online på coop.dk: mad.coop.dk/irma.

”Der er Irma-elskere over hele Danmark. Ved at åbne ”butikker-i-butikken” kan vi tilgodese kunderne uden for København – samt tilføre Kvickly og SuperBrugsen en ekstra, unik kvalitet,” siger Søren Steffensen.

Det er disse 11 butikker, der lukker:

Taastrup
Værløse
Roskildevej (Valby)
Sundbyvester Plads
Virum
Frederikssund
Slagelse
Holbæk
Næstved
Ringsted
Valby Langgade 24

Medarbejderne i de berørte butikker er orienteret og vil i videst muligt omfang blive tilbudt job andre steder i Irma og Coop. Butikkerne vil fungere normalt den kommende måned, og vil have sidste åbningsdag senest 8. april.

Den første nye Irma-butik åbner allerede 8. marts i Hellerup. I sommeren 2018 flyttes butikken i Køge til ny og bedre placering. Og en af kædens største butikker, Østerport, åbner i januar 2019 med det nye koncept 100 procent udfoldet.

Det Urbane Irma betyder en omfattende modernisering af kæden, hvor 45 butikker omstilles, så de i højere grad fremstår som et madhus med et Irma supermarked. Det betyder, at der vil åbne ”street-kitchen”/deli´er i stedet for traditionelle slagterafdelinger - med mange flere færdige madløsninger af høj kvalitet. Der vil være specialafdelinger for vegetarer og veganere og der vil være langt flere varer, man ikke kan få andre steder. Irma skal igen være noget særligt.