Luk

Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Irmas køkkenserie

Irma har skabt en kollektion af over 20 forskellige produkter til spisebordet og køkkenet

Med udgangspunkt i den ikoniske Irma-pige

Det er første gang, at Irma udvikler en vareserie, der ikke er fødevarer. Efter at have leveret kaffe, mælk, æg og meget andet til danskerne i 129 år, kommer Irma nu med denne serie, der bl.a. består af æggebægre, kopper, glas, vandflasker, tallerkener, skærebrætter og opbevaringskrukker. Et godt måltid defineres nemlig ikke kun af, hvad man spiser, men også hvordan det serveres og præsenteres.

Dansk design og kvalitet

Alle materialer i Irmas serie af køkkengrej og bordservice er enkle, rene og naturlige: Glas, keramik, træ, kork og tekstiler i hør og bomuld. Materialerne har præget den nordiske køkkentradition i generationer. 

”Irma har en unik dansk historie og et brand, som vi tror kan appellere til japanerne. For os er det lidt af et eventyr, at markedsføre Irma-pigen på et af verdens mest kræsne markeder, ” sagde tidl. kædedirektør i Irma, Jesper Uggerhøj, ved lanceringen. Serien er designet af danske Mette Backe og Barbara Bendix Becker.

SE ALLE PRODUKTERNE HER

Irma i Japan!

Japanerne har altid været vilde med Irma. Shopping i Danmark har ofte inkluderet op til flere besøg i Irmas butikker. Det er især varer med Irma-pigen, som har begejstret japanerne. Irma-pigen har i mange år haft en tiltrækningskraft på japanske turister i København, der har købt alt fra indkøbsnet til pastiller med logoet på. Derfor kommer Irma til solens rige. Irma har indgået en aftale med Asiens førende stormagasin, det eksklusive Isetan i Tokyo, som nu skal sælge køkkenserien. Kollektionen består af produkter både til bordet og køkkenet. Blandt andet af smukke keramikkrus, drikkeglas, vandflasker og krydderidåser. Alle produkter signalerer i høj grad klassiske Irma-værdier: Ærlighed, troværdighed, høj kvalitet og madglæde. Det er første gang, at Irma-varer kan fås uden for Danmark. Serien lanceres samtidig i Danmark, hvor du kan købe produkterne i udvalgte Irmabutikker samt i begrænset mængde på coop.dk.