Luk

Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Dyrevelfærdshjertet

Viser dig vejen til dyrevelfærd

En mærkningsordning med fokus på dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet ligger over den danske lovgivnings krav og den praksis som ses ved opdræt af dyr. Alle varer mærket med 1 eller flere hjerter gør en stor forskel for dyrevelfærden. Herunder kan du læse mere om hvert enkelte mærke.

Det gode staldliv - 1 hjerte

Mærket med 1 hjerte giver udtryk at dyrene har levet med mere plads i stalden og løsdrift, så dyrene har bedre mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd og typisk med adgang til grovfoder hele livet.

Grise og søer er altid løsgående og har 30% plads en i standardproduktion. De får strøelse og rodemateriale passer til dyrets natur, så der er mulighed for grisene at rode rundt med trynerne og tage sig et hvil på god plads.

Kyllingerne har mere plads end ved konventionelt landbrug og må kun transporteres i op til 8 timer, så risikoen for stress nedsættes.

For mælkekøerne gælder det at de skal være løsgående og have et større pladsforhold, som giver mulighed for et bedre halmleje og roligere forhold.

Det gode udeliv - 2 hjerter

Dette mærke finder du på varer fra dyr, som ikke blot har gode staldforhold, men også har haft frihed til at bevæge sig frit og naturligt, både inde og ude. De får økologisk foder hele livet og der er strenge regler for brug af medicin.

Frilandsgrisene har hele livet adgang til udearealerne, hvor pattegrisene kommer til i hytter på marken. Der tages store hensyn til grisens naturlige adfærd.

Frilandskyllinger, som skal være af en langsomtvoksende race, har ligesom grisene adgang til den friske luft og muligheden for at udfolde sig mere naturligt.

Malkekvægene får lov at gå på marken med kvierne hele sommeren. Der er intet som synet af de glade køer, når de på årets første forårsdage bliver lukket ud på de store græsfolde.

 

Det økologiske liv - 3 hjerter

De økologiske grise har altid adgang til blødt halm og får økologisk foder hele livet. Uanset om det er smågrise eller slagtergrise, har dyrene endnu mere plads på både inde- og udearealerne, ligesom de små pattegrise fravænnes søerne senere end hos dyr med godt stald- og udeliv. 

Økologiske kyllinger lever på langt mere plads end de konventionelle, både inde og ude. Der er mere strøelse på staldgulvet og kyllingerne lever mere naturligt da de har adgang til dagslys og derved har mulighed for at gå i seng og stå op med solen. På udendørsarealerne er der beplantning, så hønsene har mulighed for at søge ly under grene og rode i buskads.

Ligesom de økologiske pattegrise, går de økologiske kalve sammen med deres mor i længere tid, inden fravænning. Desuden er der, som ved de andre økologiske dyre, restriktioner ved brug af medicin, ligesom at der er en maksimum transporttid for dyrene på 8 timer.

Det ekstra gode liv - 4 hjerter

Mærket med de 4 hjerter gives kun for den ekstraordinære store indsats og tildeles af et uafhængigt ekspertpanel.

Dyrenes leveforhold skal være markant bedre end ved det gode staldliv, udeliv og økologiske liv. Desuden skal produktionen ligge over den danske brancheaftale for økologisk produktion.

Du kan læse mere om kriterierne ved de forskellige mærkninger på www.coop.dk/dyrevelfærdshjertet.

irmapigen

Læs mere om Irmas mærkninger og varesikkerhed her

Mærkesager

Mærkninger

Læs om de forskellige mærker, som du kan finde i din Irma.

MÆRKNINGER
Mærkesager

Fairtrade i Irma

Fairtrade hverken køber eller sælger varer, men mærker produkter, der skal leve op til kravene for Fairtrade.

OM FAIRTRADE
Mærkesager

Kvalitet og varesikkerhed

Det er afgørende for Irma, at forbrugerne kan være trygge ved de produkter, de køber i vores butikker.

Læs mere
Mærkesager

Økologiske varer fra udlandet i Irma

Vores udenlandske økologiske varer bærer EUs økologimærke, hvilket er din garanti for, at varen kommer fra et veldokumenteret, økologisk landbrug.

UDENLANDSK ØKOLOGI