Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Ingen buræg i Irmas produkter

Mad skal både smage godt og give god smag i munden

Dyrenes Beskyttelse og Irma

Nu er det slut med buræg i Irmas varer som småkager og mayonnaise. I 2016 har Irma udfaset alle buræg i egne forarbejdede varer – og den beslutning er kun begyndelsen på endnu mere fokus på dyrevelfærd i Irma-kæden.

I et unikt samarbejde med Dyrenes Beskyttelse vil Irma over de næste år få endnu flere dyrevelfærds-produkter på hylderne og gøre det markant nemmere for forbrugerne at vide, hvad de spiser.

Mad skal både smage godt og give god smag i munden. Det er Irma og Dyrenes Beskyttelse enige om, og derfor har de indgået et udviklingssamarbejde. Samarbejdet skal sikre større udbud af dyrevelfærdsprodukter på tværs af alle relevante varegrupper og øge forbrugernes viden om dyrevelfærd.

Irma har længe arbejdet med dyrevelfærd og har allerede dagligvarehandlens største udvalg af dyrevelfærdsprodukter, men med samarbejdet med Dyrenes Beskyttelse er der stillet langsigtede og ambitiøse dyrevelfærdsmålsætninger, der skal kunne mærkes i staldene og forstås i butikkerne.

Skjulte buræg skal væk

Partnerskabet har sat flere specifikke mål. Det første er at udfase alle buræg i Irmas egne forarbejdede varer inden 2016. Hver dansker spiser ifølge Landbrug og Fødevarer i gennemsnit et æg på alle hverdage året rundt – eller ca. 250 stk. per år.

Mange af æggene får vi dog indirekte, i færdigretter, i bagværk, i mayonnaise og mange andre produkter – og her er det ofte buræg, der anvendes. Dyrenes Beskyttelse har netop nu i en stor kampagne fokus på de skjulte buræg, der indgår som ingrediens i fødevarer, og derfor roser foreningen Irmas tiltag som et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning.

Meget ambitiøst samarbejde 

 Aftalen, der løber over seks år, består helt konkret i et samarbejde, hvor Dyrenes Beskyttelse gennem deres faglige ekspertise og engagement hjælper Irma og forbrugerne til at tage dyrevelfærd til nye højder.

”Samarbejdet med Irma betyder, at forbrugerne vil få mulighed for at vælge flere produkter med høj dyrevelfærd, hvilket er med til at højne dyrevelfærden ude i staldene,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes beskyttelse.

Sammen med resten af Coop, vil vi skabe bedre smagsoplevelser, en ny madkultur og mange nye varer. Derfor har Coop lavet et madmanifest, der sætte fokus på madglæde, smag og nydelse. 

Visionen er at sætte det gode måltid, den gode vare, og de gode valg på dagsordenen. Madmanifestet er vores seks løfter til at indfri visionen.

Læs mere om Madmanifestet her »

Irmas aftale med Dyrenes Beskyttelse er en del af, at være sammen om bedre mad. Med denne aftale er vi et skridt nærmere at indfri visionen i Madmanifestet