Luk

Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

En ø i din Irma

Limfjordsøen Livø leverer økologiske produkter eksklusivt til Irma

Livø

Irma har adopteret. Og det blev en ø. En ualmindeligt charmerende, lille én af slagsen, der nok skal blive vel modtaget af de øvrige familiemedlemmer. 

Livø ligger midt i Limfjorden - der hvor fjorden er allerbredset. Det tager 20 minutter at sejle derud fra Rønbjerg syg for Løgstør. Øen er fra naturens hånd udstyret med 320 hektar morænelandskab. Og cirka en tredjedel er dyrket af økologen Karsten Kjærgaard og hans kone, Bente. I første skulle de levere en række økologiske kornprodukter til Irma. Senere fandt deres angus-køer også vej til køledisken. 

"Aftalen med Livø er en del af Irmas satsning på den nordiske smag. Alt på øen er økologisk, og det er nogle fantastiske produkter. Irma har altid haft fokus på lokale råvarer og dermed den nordiske smag. Derfor ligger samarbejdet med Livø i naturlig forlængelse af Irmas værdier", siger Leif Larsen, der er innovationschef i Irma. 

Lige nu finder du bl.a. forskellige slags mel, melblandinger, müsli og grød fra Livø på hylderne i Irma. Men der dukker meget mere op. 

Livø er statsejet og har været fredet siden 1980. Allerede i 1991 blev øen omlagt til økologisk forsøgslandbrug, så det er svært at forestille sig et sted i Danmark, der har en længere og mere solid økologisk historie. I det hele taget giver ø-livet nogle forhold, som er helt unikke. Eksempelvis kan Karsten Kjærgaards angus-kvæg vade rundt i naturen og spise græs, urter og rødder efter behag. Her er ingen biler og i øvrigt heller ingen hunde. 

Et andet eksempel er den honning, som efter planen også skal dukke op i Irma. Honningbierne samler honning ind i en omkreds af to kilometer fra deres stade, så normalt er det næsten umuligt at sikre sig en helt økologisk honning. Men på Livø har bierne ikke andre steder at flyve hen end til økologisk blomster. 

Irma leder konstant efter små producenter, der stædigt arbejder på nordiske kvalitetsprodukter. Og her var Leif Larsen ikke et øjeblik i tvivl, da Økologisk Landsforening henledte opmærksomheden på Livø og Karsten Kjærgaard. Det er både en god historie, men også et udtryk for nordisk terroir - at varerne afspejler helt lokale forhold. 

"Livø er så, at vi kan aftage det hele i Irma. Og da Karsten Kjærgaard arbejder med gamle nordiske kornsorter, var det naturligvis at starte her", fortæller Leif Larsen.