Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Kunstplakater til fordel for Mødrehjælpen

Til fordel for Mødrehjælpen sætter Irma en række kunstnere i stævne for at lave smukke kunstplakater. Køb dem her.

Kunstplakater

En essentiel del af Irma og Mødrehjælpens samarbejde er at gå sammen med kunstnere for at støtte op om den gode sag. I 2021 sætter vi sammen med tre spændende kunstnere fokus på, hvordan forældre håndterer at blive ramt af livet. 

Vi udgiver tre kunstplakater i løbet af året. Plakaterne trykkes begrænset antal. 

Alle penge fra salget går ubeskåret til rådgivning af børnefamilier, der er blevet ramt af livet. 

Ramt af livet - og af lyset: Kunstplakat af Mads Berg

Livet som forælder byder ind imellem de lyse stunder på både tvivl, sorg og usikkerhed. For illustrator Mads Berg vil det vække glæde, hvis hans nye kunstplakat for Mødrehjælpen kan bringe håb og minde om at se fremad i en mørk stund for bare ét menneske. Og han ved, at det kan lade sig gøre.

Mads Bergs plakater rammer en særlig genkendelig æstetik et sted imellem fortid og nutid. Enkle grafiske linjer, bløde farver, balance. Og dog … for er taburetten der ved vinduet ikke lige ved at vælte? Er alt godt hos kvinden, der kigger ud?

“Den scene, jeg gerne ville skildre på plakaten, skulle ikke være skåret for meget ud i pap. Jeg ville gerne lave et motiv, som man ikke lige bliver færdig med, når man har afkodet symbolikken.”

Sådan fortæller illustrator Mads Berg om inspirationen til den plakat, han har skabt til samarbejdet imellem Irma og Mødrehjælpen. Alt overskud fra salget af plakaten går til Mødrehjælpens projekter, som hjælper gravide og forældre, der er i krise. Den sag ville Mads Berg gerne støtte og dermed også bidrage til en lang tradition med mange fine plakater igennem årene, fortæller han. “Alle kan blive ramt af livet”, som er projektets stærke slogan, var også arbejdstitlen for plakatprojektet, og Mads Berg valgte at læse ordene på en tvetydig måde.

”At blive ramt af livet kan jo både lyde positivt og det modsatte. Jeg vil gerne ramme den dobbelthed i scenen og blot antyde, at der måske er noget galt, men i det store hele kigge fremad i den lille scene, jeg har skildret,” forklarer han.

Plakaten kan købes på Mødrehjælpens hjemmeside, og man bestemmer selv prisen (dog min. 200 kr.).

Køb plakaten her

Baby blues: Kunstplakat af Ida Holm

Lad os tale om det svære! Ida Holm har - i samarbejde med Irma og Mødrehjælpen - lavet et kunstværk ud fra sætningen: Alle kan blive ramt af livet. Værket hedder "Baby blues", og salget går ubeskåret til Mødrehjælpens arbejde for udsatte børnefamilier og gravide.

Moderskabet er ikke kun et glansbillede af lykke. Det er også overvældende og fuldt af bekymringer, og det taler vi for lidt om, lyder budskabet fra Ida Holm. "Jeg følte mig overvældet af tyngden af ansvar på det tidspunkt, og det virkede bare så rigtigt at lave noget under Mødrehjælpen og Irmas tema, som netop er: Alle kan blive ramt af livet. Mødrehjælpen hjælper kvinder, der står i svære situationer, og min drøm er, at nogen tør sige højt, at det at blive mor ikke nødvendigvis går supernemt for alle kvinder. Jeg vil gerne sige til andre: Hvis du har det sådan, er du ikke alene," fortæller Ida Holm, der er uddannet grafisk designer og illustrator.

Selv blev hun overrasket over sin reaktion på at blive mor. Op til fødslen havde hun set mange kvinder, blandt andet på lnstagram, dele solskinshistorier om, hvor magiske især de første 14 dage med den nyfødte baby var. "Jeg forventede, at jeg ville være lykkelig fra dag et, og sådan var det ikke. De første par uger var jeg overvældet af bekymringer. Jeg følte, at jeg var lavet af glas og kunne gå i stykker hvert øjeblik, fordi jeg havde fået sådan et stort ansvar. Det ville jeg gerne illustrere
med plakaten, og for mig var arbejdet med den også en måde at få følelsen ud af kroppen på," forklarer Ida Holm. 

Plakaten koster 200 kr., og Irma giver et gratis net med, hver gang du køber en plakat. Køb plakaten på Mødrehjælpens webshop. 

Køb plakaten her

Børn i balance: Kunstplakat af Kunstsalonen

Kvinderne bag Kunstsalonen, Anne Aarsland og Mette Helena Rasmussen, har skabt en kunstplakat i samarbejdet mellem Irma og Mødrehjælpen. Værket hedder 'Børn i balance'. 

“Motivet rummer en forælder/barn-symbolik, som måske er kommet ud i nogle bølger eller lidt uvejr, så det hele er kommet lidt ud af balance, men stadig på en behagelig måde. Man har følelsen af, at de nok skal finde tilbage”, fortæller Kunstsalonen om plakaten.

Overskuddet fra salget går ubeskåret til Mødrehjælpens arbejde for sårbare børnefamilier og gravide, der bliver ramt af livet. Plakaten koster 200 kr.

Køb plakaten her

I am all around you: Kunstplakat af Martin Jørgensen

”I am all around you”. Det er titlen på Irmas nye kunstplakat, som er skabt af kunstner og illustrator Martin Jørgensen. Måske kender du hans illustrationer fra magasiner, bøger og reklamebranchen, ligesom Martin Jørgensen også er kendt for sine personlige værker med en karakteristisk, skæv streg. Det skæve og personlige var et vigtigt afsæt for ham, da han gik i gang med at fortolke Irma og Mødrehjælpens projekt.

Plakaten koster 200 kr. og kan købes på Mødrehjælpens webshop. 

Køb plakaten her

I ly for regnen: Kunstplakat af HuskMitNavn

Kunstneren HuskMitNavn har tegnet Irmas tredje og sidste kunstplakat til fordel for Mødrehjælpen. 

Værket hedder ”I ly for regnen”, og salget går ubeskåret til Mødrehjælpens arbejde for udsatte børnefamilier og gravide. Værket består af en far og en søn, der søger læ for regnen. Det sætter fokus på, at fædre også kan få hjælp hos Mødrehjælpen, når livet rammer.

“Mænd søger ikke hjælp i lige så høj grad som kvinder. Det er derfor, vi dør 10 år før. Vi går først til lægen tre måneder før, vi skal dø af det. Der er en stædighed, stolthed og dumhed hos mænd, som er irrationel”, mener han. Sidder der bare én mand derude, som har købt plakaten, og en dag kigger op på den, når “lokummet brænder”, så er HuskMitNavn tilfreds. “Hvis han tænker, ‘nå ja, der er jo den mulighed at søge hjælp’, så er det meget fint”, siger plakatkunstneren.

Plakaten koster 250 kr. 

Køb plakaten her

Vi gør det alle sammen så godt vi kan: Kunstplakat af Line Jensen

Kunstneren Line Jensen har tegnet Irmas anden kunstplakat til fordel for Mødrehjælpen. 

Moren på plakaten er ved at hænge nyvaskede strømper op. De var hvide før, men hun er kommet til at vaske dem med en rød sok. Et humoristisk billede på, at vi alle kan fejle. Men også et vigtigt symbol på, at grænsen mellem den perfekte mor og den dårlige mor er hårfin.

"For mødre er det enten eller. Der er ingen mellemvej. Ikke ligesom i vores job eller ægteskab, hvor der er plads til nuancer. Jeg vil gerne vise med plakaten, at der også for mødre skal være plads til, at vi er mennesker, og at vi ikke har noget at skamme os over. Selv når livet er ekstra hårdt" forklarer Line Jensen. 

Plakaten koster 175 kr. 

Køb plakaten her

Kærlige Minder Café: Kunstplakat af Mormor

Kunstneren Mormor har tegnet Irmas første kunstplakat til fordel for Mødrehjælpen. 

Vores liv består af en fantastisk lang række øjeblikke. Nogle er smukke, meningsfulde eller vigtige - mens andre øjeblikke kan være svære, sørgelige eller livsdefinerende. For at kunne leve som et menneske, tror jeg vi skal være gode til at acceptere alle disse elementer, som en del af vores fælles tilværelse. Livet går sjældent 100%, som vi planlægger det - men vi kan finde en god trøst i, at vores liv foregår side om side med alle andre levende væsner på planeten.

Hovedpersonerne i værket her er moderen og barnet i stolen, der læser godnathistorier højt. Det er netop kærlige minder som disse, der ruster os til tilværelsen - også når vi bliver ramt af livet.

Plakaten koster 175 kr.

Køb plakaten her