Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Irma ♡ madiværksættere

#TænkSmåt

Tak for tippet, Lars Henrik!

I sommer spurgte vi jer om tips nye varer fra små producenter. 

Lars Henrik fra Brønshøj tippede os om Casju’s frugtkarameller — tak for det! De har fortjent en plads på vores hylder.

Vidste du, at cashewnødder vokser på en æblelignende frugt, der er 5-10 gange så stor som selve nødden? Som regel bliver frugten smidt ud til trods for, at den er saftig og fuld af næring og har en eksotisk smag af ananas, mango og citrus. 

Det har Marianne Duijm, der står bag Casju, sat sig for at gøre noget ved. I samarbejde med udvalgte afrikanske småbønder forarbejder Casju frugterne, så de bl.a. kan bruges i slik. Når du køber Casju, er du med til både at øge småbøndernes indtægt på cashewnødderne og at undgå madspild.

Casju's karameller er søde, bløde og overtrukket med chokolode. Og nu kan du altså — takket være tippet fra Lars Henrik — finde dem i din lokale Irma. 

Små producenter - store smagsoplevelser

Danmark er fyldt med små modige producenter med store drømme. Små producenter som ikke er bange for at vise vejen for de store. Som tænker nyt. Som tænker på klimaet. Og som tænker på smagen.

Dem skal der altid være plads til på vores hylder. For uden dem ville Irma ikke være Irma. 

Lær nogle af madiværksætterne bedre at kende her. 

MOSH by Faiza

Bag dadelgiflerne og MOSH by Faiza står søskendeparret Faiza og Fanek, der er vokset op med deres mors dadel-småkager. Og det var da også deres mors opskrift, de tog udgangspunkt i, da de skulle udvikle deres egen version af dadelgiflerne.

De lækre gifler består af en småkagedej rullet om et cremet dadelfyld smagt til med vanilje og kanel. Resultatet er en velsmagende lille kage, der er ideel til den lille sult i selskab med en kop kaffe eller som en lille dessert.

Friis-Holm Chokolade

På en lille fabrik ved Lejre har Mikkel Friis-Holm sat sig for at producere verdens bedste chokolade. Det er i den grad lykkedes, for han har de seneste år vundet adskillige guld-, sølv- og bronzemedaljer ved International Chocolate Awards.

Mikkel Friis-Holm har et tæt samarbejde med kakaobønderne i Nicaragua. Han betaler to til tre gange så meget, som de kan få hos andre producenter. Til gengæld forventer han ultrahøj kvalitet.

På fabrikken forarbejder han kakaobønnerne. Den mørke variant tilsættes kun økologisk rørsukker og lidt økologisk kakaosmør, mens de lysere varianter tilsættes økologisk mælkepulver fra Thise.

Syltedronningen

Hos Syltedronningen er det smagen, der er i fokus. Den er ægte, intens og sammensat med balance og personlighed.

Den høje kvalitet opnås ved at sylte i små portioner efter opskrifter, der rammer lige ned i vores moderne madkultur.


Syltedronningen bruger ikke tilsætningsstoffer eller konserveringsmidler.

Ærli’

Da Michael Møller Larsen satte sig for at udvikle hjemmelavede gourmetflødeboller, var det med ultimativ kvalitet for øje. De blev så gode, at han nu har udviklet verdens første langtidsholdbare, økologiske flødeboller kaldet Ærli’.

I flødebollerne møder et sprødt knæk af belgisk chokolade fyldigt og cremet skum med smage af bl.a. hindbær, vanilje og lakrids.

Det var vigtigt for Michael Møller Larsen, at så mange som muligt skulle kunne nyde en flødebolle, og derfor indeholder flødebollerne hverken laktose eller gluten.

Leckerbaer

Gabi og Jakob Bär Mogensen har begge erfaring fra europæiske Michelinrestauranter.

Men i 2014 valgte de at åbne deres eget konditori på Østerbro.

Kvaliteten er omdrejningspunktet i produktionen. Der arbejdes med nordiske smage, designelementer og en solid portion passion for håndværket. Resultatet er velsmagende, farverige og arkitektoniske småkager. Hos Irma finder du Leckerbaer's småkager med blandt andet ingefær og kardemomme.

Casju

Vidste du, at cashewnødder vokser på en æblelignende frugt, der er 5-10 gange så stor som selve nødden? Som regel bliver frugten smidt ud til trods for, at den er saftig og har en eksotisk smag af ananas, mango og citrus.

Det har Marianne Duijm, der står bag Casju, sat sig for at gøre noget ved. I samarbejde med nogle af de afrikanske småbønder, forarbejder Casju frugterne, så de bl.a. kan bruges i slik. Når du køber Casju, er du med til både at øge småbøndernes indtægt på cashewnødderne og at undgå madspild.

Banana

Idéen bag Banana er simpel - tag de grimme, modne bananer som ellers vil blive smidt ud, og lav dem om til noget lækkert! Banana laver bla. bananbrød og vegansk bananis fra overskudsbananer med fokus på kvalitet, smag og bekæmpelsen af madspild.

Bananbrødet er udviklet i samarbejde med Irma, som donerer kilovis af overskudsbananer der leveres med pedalkraft til Bananas bageri. Når skrællen bliver brun, indeholder bananerne nemlig allermest smag og naturlig sødme, lyder det fra Banana, som forvandler dem til sødt og saftigt brød.

Et lille tip:

Læg bananbrødet til optøning i køleskabet fredag morgen - så skal du bare spise det inden weekenden er ovre! Smid det evt. på brødristeren og servér med is og sæsonens frugter.

La Treccia

La Treccia består af Luca og Oscar som laver friske italienske oste. Fra mejeriet i Rødovre sammenfletter de gode danske kvalitetsråvarer med italienske traditioner.

De to fætre voksede op i Calabrien i den sydligste del af det italienske fastland. Et af deres fælles barndomsminder handler om at stoppe med landevejens tankstationer for at købe små frisklavede mozzarellaoste, som smeltede på tungen. Det traditionelle håndværk er i dag i højsædet hos de to fætre, der laver så meget som muligt i hånden.

Et lille tip:

Lad ostene stå lidt på bordet inden servering, så udfolder smagen sig bedre.

Grands Vin

På gården i Bjerne på Fyn ligger familievirksomheden Grands Vin. Her trækker Sofie Grand både på sin legesyge side og en stolt familietradition for at producere frugtvin; en tradition der går tilbage til 1966, hvor Sofies bedsteforældre gav sig til at lave frugtvin på danske solbær.

Når du hælder Dansk Rosé i glasset, er det smagen af solskin og dansk sommer, der møder dine smagsløg - eller som Grands Vin selv kækt formulerer det; “frisk Fyn i din mund”.

Et lille tip:

Nyd vinen afkølet og gerne som aperitif til pizza eller lette pastaretter.

Engdigegaard

Karsten fra Engdigegaard har genopfundet smagen af gamle dage. På markerne ved Guldborg på Falster har han genopdyrket sorthavre - en gammel kornsort som han bruger til at lave fortryllende økologiske havregryn af nøje udvalgte kerner.

Navnet kommer af den sorte skal der omslutter kornene. Når havren er valset er den dog lys som almindelige havregryn, imens grynenes naturlige tekstur og den intense smag af urkorn og noter af nødder er bevaret. 

Et lille tip:

Bland grynene med mælk eller plantedrik plus en teske havtornmarmelade, og lad dem stå i køleskabet natten over - så har du nem og lækker morgenmad.

The Syrup Co.

Stadig flere danske bartendere og iværksættere udvikler opskrifter på drinks uden alkohol eller med meget lav alkoholprocent. En af dem er The Syrup Company, som er grundlagt af Patrick Drobny.

Han har brugt flere år på at udvikle Anaperitivo, en alkoholfri og økologisk aperitif, der bygger bro mellem norditalienske smagstraditioner og nordiske urter og blomster. Målet har været at skabe den perfekte alkoholfri aperitif, som kombinerer sødme med en kompleks bitterhed fra blandt andet enebær, malurt og røllike. 

Et lille tip:

Servér Anaperitivo som en spritz med danskvand eller tonic, og en skive grapefrugt. Du kan også bruge den i cocktails og sammen med gin eller prosecco.

Quench & Tickle

Bag Quench & Tickle står to af Københavns mest erfarne bartendere med en drøm om at forene kvalitet, kompleksitet og convenience, så folk kan nyde fantastiske cocktails hvor som helst, når som helst.

Sammen har de skabt Quench & Tickle, ud fra ønsket om at folk skal “drikke bedre” - altså nyde drikke af god kvalitet og med kompleksitet i smagen - også når man er på farten og mødes spontant. Quench & Tickle er kort sagt kvalitetscocktails på dåse. De fås i to varianter med alkohol - “Camping Safari” og “Rooftop Hiking” samt i en alkoholfri udgave, “Bench Rafting”.

Et lille tip:

Kan med fordel nydes under åben himmel, over is i et afkølet glas - og lidt godt selskab, selvfølgelig.

Bybi

Hos Bybi møder honningproduktion det københavnske byrum. Med fokus på at skabe nye fællesskaber samler Bybi virksomheder, sociale projekter og institutioner, hvor mennesker, honning, bier, blomster og bestøvning er omdrejningspunktet.

De lokale beboere i inddrages i produktionen af honning, der produceres i små partier så den unikke smag fra hver enkelt bydel og årstid bevares. 

Et lille tip:

Brug Bybi honning i stedet for sukker i dit bagværk, eller smør den på et på et stykke ristet brød med smør. Eller brug honningen som sødemiddel, når du smager dine gryderetter til - så får du de varme, krydrede smagsnoter med. 

Saluminati

Saluminati ønsker at gå forrest når det handler om at få flere danskproducerede varer på hylderne. Deres innovative tapaspølser fremstilles på Sydsjælland, ved hjælp af Syd- og Nordeuropæiske konserveringsteknikker i samspil med det danske klima.

Pølserne fermenteres, lufttørres i månedsvis og tilføres røg for at opnå de unikke smagsnoter, som kendetegner dem. Pølserne er mere faste i konsistensen end hvad der kendes fra resten af Europa og de små saltudtrækninger og den naturlige skimmel på ydersiden af skindet er tegn på at pølsen er modnet korrekt.

Et lille tip:

Servér som tapas eller steg tynde skiver og anret dem som sprød garniture.

Det gjorde vi i 2020

Irma elsker madiværksættere

Foråret 2020: #TænkSmåt

I foråret 2020 opfordrede vi alle til at tænke småt og støtte de mindste, så de stadig har muligheden for at vokse sig store

Læs mere
Irma elsker madiværksættere

Efteråret 2020: Bar22

I efteråret 2020 åbnede vi Bar22 - hjemme i din egen stue og forsynet med lækkerier fra små, danske drikkevareproducenter

Læs mere