Luk

Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Fairtrade i Irma

Når du vælger produkter med Fairtrade-mærket, er du med til at skabe bedre vilkår for bønder og plantagearbejdere i Asien, Afrika og Syd- og Mellemamerika

Fra Max Havelaar til Fairtrade

I 2002 blev det internationale certificeringsmærke, som vi kender det i dag, lanceret og det indledte en gradvis navneændring fra Max Havelaar til Fairtrade.

I dag er 22 forbrugerlande og 74 producentlande med i ordningen, og der er i dag over 1,6 millioner bønder og arbejdere i systemet.

Fairtrade er sammensat af ordene 'fair' og 'trade', da 'Fair Trade' er, hvad vi vil opnå - og derfor er mærkningsordningen blevet kaldt 'Fairtrade'.

Vælg Fairtrade i Irma og gør en forskel

Målet er gennem handel at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika. Miljøet skånes desuden i produktionen. Fairtrade hverken køber eller sælger varer, men mærker produkter, der skal leve op til kravene for Fairtrade. Derudover informerer Fairtrade om mærkningsordningen og arbejder for, at varerne er tilgængelige for så mange forbrugere som muligt.

Fairtrade for bønder

Bønder, der er med i mærkningsordningen, er primært organiseret i kooperativer, der kan levere store partier råvarer. Enkelte grupper, f.eks. inden for bomuldsdyrkning, bliver dog støttet af en ngo eller en virksomhed, som forpligter sig til at hjælpe bønderne til at opbygge en kooperativ-struktur. Når varerne bærer Fairtrade-mærket, får bønderne en fair pris: Uanset om verdensmarkedsprisen dykker, får bønderne en mindstepris, som dækker, hvad det koster at dyrke råvaren samt lidt ekstra, der skal sætte en positiv udvikling i gang. Hertil kommer en Fairtrade bonus, som bønderne i fællesskab bestemmer over: Nogle vælger f.eks. at bygge en skole eller oprette studielegater, andre investerer i forbedring af dyrkningsmetoder. Hvis verdensmarkedsprisen går op over mindsteprisen, får bønderne stadigvæk Fairtrade bonussen.

Fairtrade for plantagearbejdere

Nogle Fairtrade-mærkede produkter, som f.eks. te og vin, dyrkes på store plantager/gårde. Her står Fairtrade-mærket ikke for en mindstepris, men betyder, at der holdes øje med at nationale aftaler om mindsteløn og arbejdsforhold overholdes. Udover dette får arbejderne, på samme måde som bønderne, en Fairtrade bonus, som de i fællesskab råder over.

Fairtrade og miljøet

Miljøvenlig produktion er en væsentlig del af Fairtrade-ordningen. Økologi er ikke et krav, for det vil udelukke nogle af de svageste grupper, men på det danske marked er omkring 75% af de mærkede produkter samtidigt økologiske.

 

Kontrol

Kooperativer og plantager kontrolleres af FLO-CERT, der er en uafhængig kontrolvirksomhed. FLO-CERT er akkrediteret i forhold til den internationale certificeringsstandard ISO 65, hvilket betyder, at FLO-CERT’s kontrolsystem også er underlagt en uafhængig kontrol.

Læs mere om kontrollen her: www.flo-cert.net

Læs mere om Fairtrade her: fairtrade-maerket.dk

 

Fairtrade produkter

Fairtrade-mærket findes på en lang række produkter: Bananer og anden frisk frugt, bomuldsvarer, honning, juice, kaffe, kakao og chokolade, nødder, ris, rørsukker, te, roser og vin samt produkter, hvor flere forskellige råvarer indgår. Flere produkttyper er på vej.