Luk

Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Irmas nye emballage - og plastikstrategi

Vi har et ansvar!

6 skridt i den rigtige retning

Sammen med Coop er vi klar til at udfolde vores nye, ambitiøse emballage - og plastik strategi. 

Emballager og mængden af plastik har i mange årtier bekymret vores kunder - og med god grund. Små tiltag er blevet taget, såsom Irmas genanvendelige plastikpose, men vi er nu klar til at tage 6 store skridt mod en renere, fornuftige verden. 

Målene

1. Genanvendelig emballage

Vi skal i fremtiden blive meget bedre til at anvende verdens ressourcer effektivt. Et vigtigt skridt på vejen er at sikre, at vores emballager er nemme at genanvende - både for vores forbrugere og i de offentlige affaldssystemer.

Mål: Fremtiden er cirkulær og derfor skal emballagen på alle Irmas egne varemærker være genanvendelig.

2. Genanvendte materialer 

Vi skal ikke blot designe emballager, der kan genanvendes. Vi skal også blive langt bedre til at efterspørge og bruge genanvendte materialer, når vi producerer ny emballage. På den måde kan materialerne køre i loop igen og igen, og vi får brug for langt færre nye materialer.

Mål: Emballagen på Irmas egne varemærker skal produceres af genanvendte materialer, hvor muligt.

3. Fornybare materialer

Verden har brug for en grøn fremtid, der er uafhængig af fossile ressourcer. Fossile ressourcer bruges i dag bl.a. til produktion af plastik til emballager. Derfor vil vi omstille til fornybare ressourcer for en grønnere fremtid.

Mål: Emballagen på Irmas egne varemærker skal bestå af fornybare materialer, hvor genanvendte materialer ikke er muligt.

4. God kemi

Irma har en lang tradition for at udfase skadelige kemikalier, og den tradition videreføres i Irmas nye emballagestrategi. Irma sætter baren højt, og insisterer på at vores emballager ikke må gå på kompromis med vores forbrugeres helbred. Vi vil hellere for forsigtige end bagkloge.

Mål: Vores emballage må ikke gå på kompromis med forbrugernes helbred. Derfor skal vi fortsat arbejde for, at udfase skadelig kemi fra vores emballage.

5. Produktspild

Emballagens fornemmeste opgave er at beskytte vores produkter, øge holdbarheden og minimere spild. Vi er i dag rigtig gode til, at forhindre madspild i butikker og produktionen. Men en stor del af mad- og produktspilden sker også hjemme ved vores forbrugere. Derfor vil vi finde de produkter der forsager mest spild og forbedre emballagen, så den kan mindske madspildet.

Mål: Emballagens primære formål er, at beskytte vores produkter og forhindre spild. Irma vil optimere emballagen på de produkter der forsager mest spild hos forbrugerne.

6. Plastik

Plastik har mange glimrende egenskaber, men udgør også en af nutidens helt store udfordringer. Derfor har vi i Irma sat os en ambitiøs målsætning om, at skære ned på vores forbrug af plastik, med særlig fokus på engangsartikler af plast samt overflødig emballage. Det vil vi bl.a. gøre ved, at overgå til alternative fornybare og plantebaserede materialer.

Mål: Vi vil reducere vores brug af konventionel plastik i vores emballage og engangsprodukter med 25 % i 2025. Vi vil opnå dette ved at udfase engangsprodukter af plastik og unødvendig emballage samt omstille til biobaserede- og genanvendte materialer.

irmapigen

Irma og drømmen om en bedre verden

Nyheder

Et samarbejde fra hjertet

Fra Irma via kunsten til mødrehjælpen.

Læs mere her
Nyheder

Irma certificeret i god energi

Irma er certificeret i god energi

Læs om hvilken forskel det gør her
Nyheder

Farvel til skrab

Farvel til skrab

Læs hvorfor Irma har valgt at udfase skrabeæg her
Nyheder

Kom tættere på økologien

Irma vil sætte ny rekord på økologi

Læs mere her