Luk

Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Irma skaber nye muligheder for lokale madiværksættere

Vi har indgået et samarbejde med Greater Copenhagen Food Startup og Coop Crowdfunding

I løbet af foråret kan du møde et udvalg af nye lokale varer

I Irma indgår vi et samarbejde med Greater Copenhagen Food Startup og Coop Crowdfunding med ambitionen om at tilbyde forbrugerne en række nye, økologiske og bæredygtige produkter fra urbane fødevareproducenter. Det er muligt at investere i fødevareprojekterne på Coop Crowdfundings platform, som du finder her.

I løbet af foråret kan Irmas kunder møde et udvalg af nye varer, produceret af lokale fødevareiværksættere, i udvalgte Irma-butikker. Præsentationen af fødevareprodukterne er et resultat af et nyt samarbejde mellem Greater Copenhagen Food Startup, Coop Crowdfunding og Irma.

Gennem Greater Copenhagen Food Startups acceleratorforløb får madiværksættere fra København og Nordsjælland tilbudt et udviklingsforløb, der giver mulighed for at benytte kontor- og mødefaciliteter, sparre med erfarne mentorer samt få adgang til et netværk af investorer og andre interessenter. Irma har en ambition om fortsat at være et nyskabende, urbant madhus, der medvirker til større madglæde hos danskerne og samtidig bidrager til, at stadig flere madiværksættere lykkes med deres virksomheder. Derfor er Irma glade for nu at kunne præsentere et nyt samarbejde med Greater Copenhagen Startup.