Nøddecookies: Bland mel, bagepulver og salt i en skål. Hak hasselnødderne fint. Rør smørret sammen med peanutbutter, de hakkede hasselnødder, fintrevet appelsinskal, rørsukker og æg, og tilsæt melblandingen lidt ad gangen. Rør, til dejen er jævn, og tril den til to ruller på ca. 3 cm i diameter. Læg rullerne på køl i 30-40 minutter. Tænd ovnen på 185 grader. Skær i alt 16 lige tykke skiver af rullerne, og tril hver skive til en kugle. Fordel de 16 kugler på en bageplade beklædt med bagepapir, og giv dem et let tryk. Bag kagerne i ovnen i 10-12 minutter, til de er gyldne, Afkøl helt på en rist.