Fyld: Pil løg og hvidløg, og skær dem i tynde skiver. Skyl og tør spinaten. Steg løg og hvidløg møre og gyldne ved svag varme i olie og smør på en pande. Tilsæt spinaten, og lad den stege med i et par minutter, til den falder sammen. Krydr med salt og peber. Skyl tomaterne, og skær dem i små tern.
Tænd ovnen på 225 grader celcius. Del dejen i seks boller, og rul dem tyndt ud i cirkler med en kagerulle på en bageplade beklædt med bagepapir. Fordel den stegte løg- og spinatblanding på halvdelen af hvert dejstykke. Top med tomattern og ost. Fold hvert dejstykke sammen som en halvmåne, og pres den buede kant sammen med en gaffel. Pensl med olie, og bag calzonerne i den varme ovn i ca. 20 minutter.