-
Tænd ovnen på 200º.
-
Smelt smørret i en gryde.
-
Knus kiksene fint med hånden. Alternativt kan du bruge en foodprocessor.
-
Rør kiks og smør godt sammen.
-
Smør springformen med lidt smør.
-
Fordel kiksemassen i bunden af springformen, og pres den godt sammen med bagsiden af en ske.
-
Bag kiksebunden i ovnen i ca. 20 minutter, til den er gylden på overfladen. Lad den køle af i formen.
-
Udblød husblas i en skål med koldt vand i 10 minutter.
-
Tag den udblødte husblas op af vandet, læg den i en varmefast skål, og lad den smelte over vandbad.
-
Hak chokoladen fint.
-
Opvarm 2 dl fløde i en gryde. Tilsæt den hakkede chokolade, og rør det jævnt. Afkøl en smule.
-
Rør flødeost sammen med flormelis.
-
Tilsæt chokolademassen og kold espresso, og vend det sammen til en jævn masse.
-
Sigt husblassen i cremen, og rør det hurtigt sammen. Hvis du er nervøs for, at husblassen når at stivne, inden cremen er rørt sammen, kan du lægge ud med at røre den smeltede husblas ud i 2 store spsk. creme i en skål og herefter røre denne lille portion sammen med resten af cremen.
-
Pisk fløden til let skum, og vend den i cremen.
-
Fordel cremen i et jævnt lag oven på den afkølede kiksebund i springformen. Sæt cheesecaken på køl i mindst 4 timer, gerne længere.
-
Hak hasselnødder groft, og rist dem let gyldne på en tør pande.
-
Tilsæt honning, og rist videre et par sekunder.
-
Lad de honningristede nødder køle af på et ark bagepapir, og hak dem derefter groft.
-
Anret cheesecaken på et fad, og pynt den med blåbær, mynte og honningristede nødder.
-
Bon appetit!