Vi bager baconen og brødternene sprøde i ovnen. Det kan du gøre tidligere på dagen, eller i varmluftsovn sammen med kødet til hovedretten. Sæt ovnen på 225 grader. Fordel al bacon på bagepapir på en bradepande, og kom i ovnen. Det tager ikke lang tid. Begynd at holde øje efter 5-6 minutter.Skær brødet i mindre tern, og vend med olie. Spred ud på en bradepande med bagepapir, og bag sprøde og gyldne. Begynd at kikke efter 5-6 minutter.Kom de to æggeblommer i en skål. Hæld lidt efter lidt citronsaft i skålen, imens du rører rundt. Hæld nu olien i lidt efter lidt, imens du pisker let. Pisk rundt, til du får en samlet dressing. Finhak ansjosfilet, og vend i. Smag dressingen til med Worcestershire sauce, citronsaft, salt og peber. Pisk gerne lidt vand i dressingen, hvis den står og bliver for tyk.Del salaten i enkelte blade, og fordel på seks tallerkener. Dryp dressing herover. Fordel til sidst bacon, brødtern og friskhøvlet parmesanost herover. Server straks.