-
Rids evt. svinekammen og steg den ved først at komme salt imellem sværene. Stil stegen i et ovnfast fad, så sværen er plan og lige. Kom lidt stanniol eller halve kartofler, der hvor den tipper ned. Kom vand i bunden og steg ved 200°C alt afhængig af størrelsen. 1,2 kg i ca. 1 time og 15 min. Grill stegen til sidst i et par min. under opsyn for at få sværen sprød.
-
Kog de skrællede søde kartofler til de er møre, mos groft med 2 tsk revet ingefær, finthakket chili, spidskommen, fløde og lidt salt.
-
Rør knust hvidløg, saften af 1/2 citron, hakket koriander, olivenolie, salt og peber sammen til marinade.
-
Nip bønnerne og kog dem i letsaltet vand uden låg. Kom bønnerne i koldt vand og lad dem afdryppe og vend dem med i marinaden.
-
Så er der serveret!