-
Sæt ovnen på varmluft 175 grader. Find en muffinform i metal med 12 rum. Skær kartofler med skræl i helt tynde skiver. Smelt smørret og hæld op i en skål. Vend med trøffelolie, timian og lidt salt og peber. Vend smørret med alle kartoffelskiver. Fordel nu kartoffelskiverne i lag i 8-12 af rummene i muffinsformen. Pres dem sammen. Lad kartoflerne bage 30 minutter til at begynde med. Hvis de er sprøde og gyldne, er de klar. Ellers giv dem 10 minutter mere.
-
Kom de tørre svampe i en skål og overhæld med kogende vand. Lad stå i 10 minutter. Sigt væden fra. Gerne gennem et kaffefilter eller lille sigte. Der kan være lidt sandrester tilbage på svampen. Gem lagen. Skyl svampene hurtigt og afdryp. Hak løg og svits i en gryde. Hak svampene og svits med løgene. Kom nu de udblødte karljohaner og vin i og lad simre i 5 minutter. Kom udblødningsvand, fløde og fond heri og lad simre i 5 minutter. Blend nu saucen og smag til med lidt mere fond, salt og peber. Juster konsistensen med lidt kogende vand.
-
Smør en mindre ildfast form med olie. Læg fisken i. Tag et stykke bagepapir og krøl det sammen, hold det under den kolde hane. Afdryp og fold papiret ud over fisken i formen. Damp fisken i cirka 20 minutter. Sæt en gryde med letsaltet vand over. Kog haricots verts og rosenkål i cirka 5 minutter. Afdryp. Vi bruger kun de fine yderste blade fra rosenkålen her, men det er smag og behag. Anret fisken med svampesauce og grøntsager. Server med Pommes Anna. Drys med persille.
-
Færdigt arbejde.