Klassisk, dansk mad, som du kender den. Her laver vi dejligt sprøde krebinetter, som vi serverer med kogte kartofler og den traditionelle opbagte sovs med ærter, gulerødder og asparges. En nem middag, som de fleste elsker. Velbekomme.
Tilberedning
Bland hakket svinekød med salt og peber. Form 4 ovale bøffer. Kom salt og friskkværnet peber i melet og vend krebinetterne i melet, derefter i sammenpisket æg og til sidst i raspen.
Varm lidt vindruekerneolie og smør op på en pande. Steg krebinetterne ved medium varme i ca. 4-5 min på hver side.
Skær gulerødder i skiver. Kom bouillon i en gryde og kog gulerødderne i 1 min, bland derefter det bløde smør og mel sammen til en bolle. Smørbollen røres ud i gulerodsbouillonen og koger i 2 min. Tilsæt asparges skåret i skiver på skrå sammen med ærter og smag til med salt og peber.
Inden servering vendes hakket persille i grøntsagerne. Serveres med varm krebinet og kogte kartofler.