Luk

Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Dueholm - det er dog høns

Et vaskeægte eventyr fra den jyske hede

Som blommen i et æg

I Irma er op mod 90 procent af de æg, der ryger i kurven, økologiske. De er alle produceret hos Irmas økologiske ægproducent Dueholm, der i et kvart århundrede har stået for leverancen. Tag med på gårdbesøg hos Dueholm, hvor dyrevelfærd i den moderne hønsegård har højeste prioritet, og hvor de høns, der lægger æggene, har det som … ja, som blommen i et æg.

D'angleterre for høns

DET ER MORGEN på hønseriet Dueholm i den jyske landsby Grumstrup mellem Skanderborg og Horsens. Og selvom dagen først lige er begyndt, er gårdens beboere tidligt ude af fjerene. De 3.000 høns, der er en del af netop denne besætning, har så småt samlet sig, klar til at staldens porte om et øjeblik går op og åbner til et slaraffenland for fjerkræ med adgang til frihed under åben himmel og store beplantede udendørs arealer, hvor hønsene kan bevæge sig frit. Dagen igennem står aktiviteten på støvbad, ’snak i hønsegården’ og naturlig fødesøgning.

Og det er vigtigt, at hønsene kan leve et så godt og naturligt liv som muligt, mener Susanne Poulsen, der til daglig driver Dueholm sammen med sin mand og deres fem sønner. ”For os betyder dyrevelfærd alt, og det har været en del af produktionen, siden vi startede med ægproduktion. At det så også blev til økologi, jamen, det var jo bare ekstra fint og ekstra godt. Men skal vi prioritere, så er det dyrevelfærden, der betyder mest i vores produktion, mens økologien kommer lige efter,” fortæller Susanne Poulsen om glæden ved dyr, der trives.

Som trumf på dyrevelfærden kan hønsene dagen igennem gå ind og ud af stalden, som de har behov for. I det indendørs rodeareal med masser af halm og sand, har staldmesteren – en ombygget robot – gemt korn og andet godt, som hønsene bruger en stor del af deres tid på at lede efter. Det sker for at holde dem beskæftigede og for at stimulere deres naturlige adfærd.

Burhøns? Det må du ÆG

I år 1991 efterlyste Irma en masse økologiske ægproducenter i pressen. Kort tid efter blev Dueholm valgt som leverandør til Irma. Siden er det gået slag i slag. Produktionen er udvidet adskillige gange, nye økologiske underleverandører er kommet til, og det, der engang var en idealistisk mikroproduktion på Lars’ fødegård, er i dag en moderne og fuldteknologisk virksomhed under stadig udvidelse.

Trods den rivende udvikling er Dueholm stadig en familieejet virksomhed, som også Lars og Susannes fem drenge er en del af. Alle med hver deres speciale, lige fra it, robot- og sundhedsteknologi til vognmandsdrift. Og kunderne … ja, de er begejstrede for æggene fra Dueholm, og det er ikke sjældent, at Susanne modtager mails og tilbagemeldinger fra kunder, der mener, at æg fra Dueholm smager bedre end andre æg.

Spørger man Susanne om hemmeligheden bag smagen, er hun slet ikke i tvivl om, at Dueholms arbejde med dyrevelfærd kan smages. Måske også fordi Dueholm har lavet sin egen foderblanding baseret på erfaringerne med, hvilken føde hønsene foretrækker. ”Man kan udregne en foderopskrift til høns ud fra deres fysiologiske behov, for eksempel at der skal være så og så mange A-vitaminer og protein, og så lave en kornblanding, der matcher. Vi er bare gået en anden vej og har sagt; der er noget korn og foder som høns bedre kan lide end andet. De kan vældig godt lide majs, ensilage og lucerne. Så det indgår i en harmonisk blanding i foderet. Og det kan smages,” lyder det fra Susanne, der i øvrigt ikke selv kan få nok af æg. ”Det er jo ægproduktion, vi brænder for, og for mig er det egentlig ikke et arbejde. Jeg bliver aldrig træt af æg, heller ikke af at spise dem. Jeg kan spise æg med æg på. Men skal jeg vælge, er det blødkogte æg stadig nummer ét og crème brûlée nummer to,” slutter Susanne.

 

irmapigen

Hvis du stadig er i tvivl om hvad du ÆG ved, så læs mere her!

Mærkesager

Irma og Dyrenes Beskyttelse

I et unikt samarbejde med Dyrenes Beskyttelse vil Irma over de næste år få endnu flere dyrevelfærds-produkter på hylderne.

DYREVELFÆRD OG IRMA
Mærkesager

Det forpligter at hedde Irma

Det er rigtigt, at vi i Irma handler ansvarsbevidst og gerne går foran i kampen for vores mærkesager: Økologi, sundhed, Fairtrade, dyrevelfærd og frem for alt kvalitet.

TRADITIONEN I IRMA
Mejeri

Irmahønen og ægget

Irma har snart udfaset de sidste buræg af sine egne varer. Det er i tråd med en lang tradition for æg af høj kvalitet.

ÆG AF HØJ KVALITET
Mærkesager

Hvad er økologi?

Økologi er din sikkerhed for gode råvarer, ingen sprøjtemidler og dyrevelfærd. Du kan få masser af økologi i Irma, hvor vi har mange spændende økologiske varer.

Læs mere om hvad økologi er her