Luk

Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Mejeriprodukter i verdensklasse

I 2002 drømte et ægtepar på Lolland om at lave nogle af verdens bedste oste. I dag finder du resultatet i din Irma.

Når økologi ikke længere er nok

Man behøver hverken være ornitolog eller feltbiolog for at konstatere, at der er noget særligt i gærde i naturen omkring Knuthenlund på Lolland. Lyt efter! Lyden af lærkerne er næsten øredøvende og kommer fra alle retninger. Kig op! Højt over midsommerhimlen kredser mindst 10 rovfugle. Tag en dyb indånding! Duften af utallige krydderurter, der vokser vildt på markerne og kilder i næsen. Kig ned! Foran os i en lille fold står 15-20 danske malkekøer med store horn og tygger på det lange græs og de grønne urter på marken. Køerne er røde danske malkekøer – en race, som har været tæt på at uddø. I dag er der maksimalt 200 røde danske malkekøer tilbage – og halvdelen af dem går på markerne omkring Knuthenlund. Den røde ko producerer mindre mælk og vokser lidt langsommere end den sortbrogede ko, men til gengæld smager mælken fra den røde ko bedre og har et højere indhold af protein. Mælken bliver brugt til Knuthenlunds oste – der som alle Knuthenlund-produkterne er fremstillet af råvarer her fra gården.

100% økologisk

”Da jeg kun købte økologisk selv, var det jo på plads. Men for os er økologi bare basen, vi arbejder ud fra. Men vi vil meget mere end det. Når vi arbejder med kvalitet, vil vi gerne springe over, hvor gærdet er højest. og vi arbejder konstant med naturen. Vi tror, at en sund natur giver sunde råvarer og i sidste ende sunde mennesker,” siger Susanne Hovmand-Simonsen. I Irma-regi er Knuthenlund kendt for mejeriprodukterne: Flere forskellige oste og fåreyoghurt. 

Biodiversitetsgården

For Knuthenlunds vedkommende har man arbejdet systematisk med at genoprette levestederne for nyttedyr som edderkopper, frøer, flagermus og vilde fugle. Og det handler om mere end udsigten til fuglesang over marken og kvæk i mosen. ”Det lyder jo lidt Morten Korch-agtigt, når vi siger, at vi vil skabe en gård med en masse dyrearter. Og nogle vil spørge, hvorfor vi ikke bare kan være ligeglade med de frøer, når vi driver landbrug? Men det handler om at skabe balance i naturen. De vilde dyr og planter spiller en rolle i forhold til det økologiske system. Flagermus og edderkopper spiser insekterne. Pindsvinene spiser dræbersneglene osv. Dermed bliver der skabt en balance,” fortæller Susanne Hovmand-Simonsen, der bl.a. har fået etableret otte kilometer vegetationsstriber og otte kilometer insektvolde i markerne - og fredet 660 træer for at sikre levesteder for flagermusene.

Når de røde malkekøer har lange horn, og grisene går på marken hele året, så handler det om mere end dyrevelfærd. Både inden for dyr og planteavl, arbejder Knuthenlund langt hen ad vejen efter de  biodynamiske principper. Biodynamikken er en overbygning på økologi, hvor reglerne er endnu mere  idtgående. For køernes vedkommende handler det eksempelvis om, at de ikke må afhornes. Om der er nogle gevinster i det i forhold til dyrevelfærd og kvaliteten af mælk, er omdiskuteret. Men tendensen i de seneste år har helt klart været, at interessen for biodynamik har været bredere – hvor bl.a. kokke som Rasmus Kofoed og René Redzepi har prist kvaliteten af biodynamiske råvarer.

”Vi er kommet til et sted, hvor økologi ikke længere er nok. Økologien har haft massiv succes, og det er selvfølgelig godt. Rigtig godt. Men samtidig har økologien taget nogle af de industrielle metoder fra det konventionelle landbrug til sig. Vi arbejder på flere måder på, at vores landbrug også skal bidrage til biodiversiteten,” fortæller Knuthenlunds ejer, Susanne Hovmand-Simonsen, der med en række andre økologer er gået sammen i foreningen ”Biodiversitetsgårde i Danmark”. Foreningen arbejder for at bevare de gamle husdyr og plantearter, men det handler også om de vilde dyr og planter, der er omkring gårdene.

Knuthenlunds udvikling

Udviklingen på Knuthenlund er en fortælling om dansk landbrugs historie. Og måske også om dets fremtid. Susanne Hovmand-Simonsens oldefar tjente for over 100 år siden penge på en række prisvindende hvidskimmeloste. Pengene gjorde ham i stand til at købe Knuthenlund, der tidligere var en del af Knuthenborg (der meget senere blev kendt for safariparken).

Da Susanne kom til som fjerde generation i 2002, var mejeriet nedlagt, landbruget var blevet gennemindustrialiseret og effektiviseret, der var fire medarbejdere og ingen husdyr på Knuthenlund.

Susanne Hovmand-Simonsen kom uden en landbrugsuddannelse. Hun havde en karriere bag sig, der lå langt fra virkeligheden på Lolland. Hun havde bl.a. arbejdet som afdelingschef hos Lauritz.com i København. Hvis hun skulle drive Knuthenlund videre, skulle hun producere fødevarer, hun selv havde lyst til at spise. og så skulle der være mere liv på gården, fortæller hun.

Den lille sortbrogede

Hun gik i gang med en ambitiøs omstilling til økologi og er i dag Danmarks største producent af økologisk korn. Hun opbyggede Knuthenlunds mejeri, der ikke mindst blev kendt for sine fåre- og gedeoste. For et par år siden måtte Knuthenlund dog opgive geder på trods af, at gedeostene havde vundet talrige konkurrencer og udmærkelser. Men da hun ikke kunne afsætte gedekødet, syntes Susanne Hovmand-Simonsen, at det ikke var etisk at fortsætte. Fårene er her endnu. Og senest har de røde køer fået selskab af en anden gammel dansk husdyrrace: Den sortbrogede landracegris. Den lille gris er tilpasset det danske vejr, og som noget helt unikt lever grisene her på markerne hele livet. På en varm dag ligger de store søer og daser i vandhullerne – og går næsten i ét med vand og mudder. Andre svin løber rundt og roder i jorden og finder rødder og orme, som er en del af svinenes instinkter, de kun får lov til at udleve få steder i dansk landbrug. Og der er masser af græs at rode i. Grisene bliver flyttet videre til den næste mark, inden de når at rasere markerne fuldstændig – som de ellers har for vane.

 ”Da vi fik den sortbrogede gris ind, havde jeg ikke spist svinekød i 10 år. Jeg syntes, det var tørt og med en sur smag. Den sortbrogede har fra naturens hånd nogle fantastiske smagsegenskaber. Men selvfølgelig tror vi også på, at sunde dyr giver velsmagende madvarer. Og i sidste ende sundere,” mener Susanne Hovmand-Simonsen. Kødet fra de fritgående, økologiske sortbrogede svin er anerkendt for deres smagsegenskaber og har været på menuen på landets bedste restauranter. Og indtil videre er de ”repræsenteret” i Irma med en meget populær rillette med rosmarin, mens også fåreyoghurt i flere varianter og fåreostene har været her i et stykke tid.

Fra jord til bord

Det er Knuthenlunds bud på fra jord til bord - at alt bliver lavet samme sted. Og ifølge godsejer Susanne Hovmand-Simonsen har princippet været en forudsætning for at nå det mål, hun satte sig, da hun overtog Knuthenlund i 2002: At lave nogle af verdens bedste oste.

”Når det hele er placeret i én bygning, betyder det, at vi har en meget nænsom behandling af mælken fra den kommer ud af dyret til det færdige produkt. Men det handler selvfølgelig også om, at vi vil styre hele processen. Hvis vi skal konkurrere med de bedste i verden, må vi sikre os, at alt er, som det skal være,” fortæller Susanne Hovmand-Simonsen, der driver gården sammen med sin mand Jesper, som er uddannet mejerist. 

Irma og Knuthenlund

Irma er en af Knuthenlunds vigtigste danske aftagere, og de har arbejdet sammen siden starten af 2010. Tidligere blev Knuthenlunds produkter primært solgt i specialforretninger.

Du finder bl.a. Knuthenlunds fårebrier i Irma og sammen med en fast fåreost og udvalgte oste af komælk. Desuden kan du finde Knuthenlunds fåreyoghurt, som er en meget fyldig yoghurt, der kan indgå eller gøre det ud for en dessert.

Senest er der også kommet to komælksoste til – en rødkit og en gul Maribo-ost. Men der er andre ting på vej til Irma, der er Knuthenlunds største samarbejdspartner inden for detailhandlen. I januar åbnede godset sit eget mølleri, hvor der kun bliver produceret mel med korn fra Knuthenlunds egne marker. Kornet bliver naturligvis malet med kimen, der indeholder de olier, som sikrer både smag og indhold af vitaminer og mineraler. Kernerne bliver formalet langsomt på den håndbyggede stenkværn omgivet af kernetræ, som er bygget af østrigske møllebyggere. Når man ser møllens kværn omgivet af fint gammelt træ, giver det mindelser om et træorgel eller gamle landsbrugsmaskiner

fra Frilandsmuseet. Men det er ikke desto mindre et kig ind i fremtiden. Og også en del af Irmas fremtid. ”Vi håber og tror, at vi kun har set begyndelsen på den udvikling, hvor flere og flere interesserer sig for, hvor maden kommer fra. Og så vil der også være nogle, som vil gå skridtet videre end bare økologi. Der har vi forsøgt at gå de første skridt her,” siger Susanne Hovmand- Simonsen.

Ægte håndværk

I mejeriet foregår stort set alt arbejde med ostene i hånden. Duften af mejeri kilder i næsen, mens medarbejderne ælter hver eneste ost sammen i en bevægelse, der minder om, når vi selv ælter dej hjemme på køkkenbordet. Så meget som muligt bliver lavet i hånden. Men arbejdet starter længe før det, understreger susanne. Mælken er et naturprodukt, der afspejler, hvad dyret har fået at spise. Fra jord til bord starter allerede med de urter og græsser, der vokser omkring Knuthenlund. Derfor arbejder Knuthenlund meget med, hvilke urter og vilde planter der vokser omkring i den fede lollandske muld. og resultatet kan smages og duftes helt konkret.

”Vi kan simpelthen dufte i mejeriet, når dyrene er kommet på græs. Derfor laver vi ikke et standardprodukt. Vores produkt vil svinge med årstiderne. om det har været solskin eller regn, det vil man kunne smage i det endelige produkt,” fortæller Susanne Hovmand-Simonsen, der fra starten satsede på fåreost, der både har ernærings- og smagsmæssige fordele. Og senest er også ost af mælk fra de originale røde danske malkekøer kommet på hylderne.

BEDST I TEST

Mejeriprodukter i verdensklasse

Med den håndlavede produktion er det ikke overraskende, at Knuthenlunds oste ikke er blandt verdens billigste. Men de er blandt de bedste. Det har de papir på. På væggen hænger diplomer fra bl.a. World Cheese Awards, den italienske Premio Roma og Nordens Bedste Ost. Senest blev ostene præmieret i London november 2015, hvor fårebrie og hvidost i saltlage modtog guldmedaljer.

Det beviser, at målet er lykkedes: Nogle af verdens bedste oste finder du hos din Irma.

irmapigen

Andre har også læst...

Mærkesager

Irmas hjerte banker for dyrevelfærd...

Vi har derfor gjort det nemmere for dig at finde frem til den i vores butikker.

LÆS MERE OM DYREVELFÆRDSHJERTET HER
Mærkesager

Det forpligter at hedde Irma

Det er rigtigt, at vi i Irma handler ansvarsbevidst og gerne går foran i kampen for vores mærkesager: Økologi, sundhed, Fairtrade, dyrevelfærd og frem for alt kvalitet.

TRADITIONEN I IRMA
Kampagner

Irma-hønen

Irma-hønen er fløjet sydpå!

Irma-hønen er fløjet fra reden og til Knuthenlund
Kampagner

Økologisk rekord i Irma – Dobbelt så meget økologi

Økologien vokser i Irma. Økologi-eksperiment gør Irma Christianshavn til verdensmestre i økologi.

Læs mere her