Et af verdens ældste portvinshuse
Burmester er i dag et af de ældste portvinshuse og har en lang og flot historie bag sig.
Historien tager sin spæde begyndelse i London tilbage i 1730 hvor Henry Burmester og John Nash starter en korn-virksomhed under navnet ”Burmester & Nash”. Dette venskab og partnerskab danner forhistorien for det Burmester vi kender i dag. I 1750 begynder de at eksportere portvin fra Vila Nova de Gaia til Europa og England. Da Johann Willhelm Burmester, en direkte efterkommer af Henry Burmester, overtog styringen i 1834, begyndte der for alvor at komme skub i sagerne. Burmetster ejer nogle af de bedste vinmarker I Douro dalen, og med en kapacitet på hele 3.000.000 liter portvin i kældrerne er der basis for lang tids lagring og flere forskellige typer af portvin. Burmester har altid stået for kvalitet og traditionel portvinsfremstilling og er den dag i dag især kendte for deres fantastiske Tawny, både Colheita og Tawny med aldersbetegnelse – 10,20,30 eller 40 år. De gamle Tawnies er sammen med Colheitaerne Burmesters visitkort.
I 2005 blev Burmester solgt til Sogevinus Fine Wines, som udover Burmester også tæller Calem, Barros, Velhotes og Kopke. Burmester er toppen af kvalitetsskalaen hos Sogevinus og med købet af Burmester er de nu markedsledere på Tawny typerne!
Burmester har markeret sig som kvalitetspioner i Porto i mange år og det hæderkronede hus besidder flere af de bedste vinmarker langs Douro- floden. Herfra høster de exceptionelle druer, som Burmester får det fulde potentiale ud af. Vinene lagrer i de enorme, historiske kældre i Villa Nova de Gaia, hvor der er plads til 3.000.000 liter portvin. Burmester er endvidere et at de meget få portvinshuse, der har lagrer (om end meget begrænsede) af meget gamle Colheitavine tilbage til 1800 tallet.