Chile har næsten perfekte rammer for sin vinproduktion
For tyve år siden var Chile ingenting rent vinmæssigt. Chilenerne lavede nogle vine, som de kun selv drak, fordi de ikke kendte andet. Men så tog det fart. Ændrede politiske forhold, tilført kapital og know how samt en voksende eksport især til USA skabte en ny vinnation på rekordtid.
Chile har næsten perfekte rammer for sin vinproduktion. Det er et langt smalt land på ”bagsiden” af Sydamerika, hvor vinregionerne ligger i et 1200 km langt bælte mellem Stillehavet og de op til næsten 7000 m høje Andesbjerge.
De varme, solrige dage minder om Italien, og smeltevandet fra bjergene giver rigeligt vand til overrisling af markerne.
Vindistrikter i Chile
På grund af landets isolerede beliggenhed er der meget få plantesygdomme – ikke engang den udbredte vinlus har kunnet finde vej over bjergene eller gennem Atacama-ørkenen mod nord – så der er ikke brug for så mange sprøjtemidler. Og både jord og arbejdskraft fås til rimelige priser.
Det var spanierne, der erobrede Chile i 1500-tallet, men det blev Frankrig, som kom til at præge landets vinindustri. I 1800-tallet byggede landets rige godsejere og industribaroner vingårde med Bordeauxs slotte som forbillede. De importerede franske vinmagere, der var glade for at kunne forlade Frankrig, hvor vinlusen hærgede, og de importerede franske druesorter, først og fremmest Cabernet Sauvignon.
En række af de store vinhuse er grundlagt af udvandrere fra Europa, de fleste af baskisk oprindelse, og mange er i familie med hinanden. Men i den sidste halve snes år er der også grundlagt en hel del mindre vingårde, der laver virkelig gode vine.
I dag er hovedparten af chilensk vin lavet på de fire franske druer Cabernet Sauvignon, Merlot, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Men en del rødvine bliver også lavet på druen Carmenère, der er blevet en slags nationaldrue for Chile. Den kom fra Bordeaux, hvor den næsten ikke mere bruges, og i mange år troede chilenerne, at det var Merlot, de havde på markerne, indtil de fik kigget nærmere på vinstokkene og druerne.
De chilenske vinhuse markedsfører deres vine med stor dygtighed, og de erkender, at der skal være noget for enhver. Mange af dem laver derfor deres vine – fx Cabernet Sauvignon – i tre-fire kvaliteter til tilsvarende forskellige priser. De kan skrive Reserva på de bedre vine, men ordet er ikke lovmæssigt beskyttet.