Gamle vinlande har mange små producenter – plus nogle få store. Sådan også i Portugal, hvor cirka 200.000 vinbønder dyrker druerne, og nogle ret få store firmaer og kooperativer dominerer eksporten.
Vinmæssigt er Portugal stærkt præget af traditioner. I intet andet europæiske land kan man den dag i dag se druerne blive trådt med de bare fødder eller udgæret i store lerkrukker. Men siden landet i 1986 blev medlem af EU, er der sket en massiv tilførsel af kapital og moderne teknik, som har fået stor betydning for produktionen. Dagens Portugal har både glimrende hverdags-vine i store mængder og fremragende flasker fra mindre ejendomme.
Portugal er et langt, smalt land, kun 200 km bredt og 600 km langt, men det har en meget stor vinproduktion. Hvert år producerer landet op imod 800 millioner flasker, og det er nummer ti på listen over de store vinlande.
Gå på opdagelse i udvalgte portugisiske distrikter herunder.
Duoro-dalen - Portvin
Det var englænderne, der opfandt den søde portvin i slutningen af 1670’erne og opkaldte den efter Portugals næstestørste by, Oporto. De havde brug for at importere vin, som blev sværere og sværere at skaffe fra ærkefjenden Frankrig.
Vinen fandt englænderne i den 110 km lange dal, der gennemstrømmes af floden Douro – Den gyldne Flod – og de gjorde vinen holdbar til den lange sørejse ved at komme druesprit i den.
Vinens sødme kommer fra druerne. I en tør vin omdanner gærsvampene næsten alt sukkeret til alkohol, men i portvin stoppes processen på halvvejen.
Der sker simpelt hen det, at gærsvampene dræbes, idet man tilsætter druespritten – én del 77° alkohol til fire dele vin. Og når gærsvampene er døde af druk, kan de ikke forvandle resten af sukkeret til alkohol.
Douro-dalen er Europas mest dramatiske vinlandskab, hvor en stor del af vinstokkene gror på ældgamle terrasser, og hvor de stejle skrænter igennem århundreder er blevet opdelt i over 83.000 marker med hver deres karakteristika.
I alt er der 28.500 vinbønder i dalen, men kun de færreste af dem laver selv den færdige vin. Det gør de store handelshuse, hvoraf mange stadig har britiske navne.
Nordlige Portugal
Her ligger Douro-dalen i al sin landskabelige pragt og med alle sine herlige portvine – og for resten også i nyere tid med mange tørre bordvine, lavet på de samme druer.
Men det nordlige Portugal har også tre andre interessante distrikter: Minho, Bairrada og Dão.
Fra Minho-regionen oppe mod nord, lige under grænsen til Spanien, kommer den populære hvidvin Vinho Verde. Navnet betyder grøn vin, men ordet grøn refererer ikke til vinens farve men til dens ungdom. Det er en let mousserende vin, der skal drikkes ung.
Distriktet Bairrada har hentet sit navn fra det portugisiske ord barro, der betyder ler, og som meget godt beskriver jordbunden i dette område ud mod Atlanterhavet. I rødvinen indgår mindst 50% af den saftige drue Baga – sammen med cirka femten andre druer. Omkring 60% af Portugals mousserende vine kommer fra Bairrada.
Endelig er der distriktet Dão, hvis navn udtales nærmest som Dawng, sagt med en klemme på næsen. Der laves lidt hvidvine, men det meste er rødvin, og det er disse lidt fede, rubinrøde vine, der har skabt distriktets gode ry.
Sydlige Portugal
Floden Tejo, der flyder gennem hovedstaden Lissabon, lægger navn til to vindistrikter, Ribatejo (Tejos Bredder) og det meget store Alentejo (På den anden Side af Tejo).
Vi kunne også forenkle det og kalde distrikterne: Resten af Portugal. Eller: Portugals svar på Spaniens La Mancha. De dækker stort set hele landets sydøstlige del på de store sletter, der under Solens varme virker som en stegepande.
Herfra kommer der kolossale mængder af dagligdags konsumvine, men enkelte producenter har bevist, at det også er muligt at lave kvalitetsvine i dette område.
Historisk er Alentejo præget af fattigdom. Siden romertiden har der ikke været skove, og i mangel på træ har man opbevaret vinen i kolossalt store lertøjskrukker. Det gør man nogle steder den dag i dag.
Blandt de mange druer, der dyrkes i Alentejo, fremhæves Periquita (hvis navn betyder parakit-papegøje), Aragonez (et andet navn for den spanske Tempranillo) og Trincadeira Preta.
Endelig bør vi lige fremhæve det lille distrikt Setúbal på halvøen af samme navn syd for Lissabon. Herfra kommer nogle meget dejlige søde hvidvine.