Vin fra Spanien

Spanien

Det gamle vinland Spanien har mere land under vin end noget andet land i Europa. Alligevel er Spanien kun nummer tre efter Italien og Frankrig, når det gælder produktionens størrelse, der ligger på cirka 50 millioner årlige flasker.

Det skyldes, at meget af jorden er svær at dyrke, og at man flere steder har plantet vinstokkene med en ret stor indbyrdes afstand. Men er produktionen lille i forhold til arealet, så er det ofte fortræffelige dråber, der kommer i flaskerne.

Spanien har som vinland udviklet sig kolossalt. Går vi 25 år tilbage, var der ikke mange vine, som var værd at drikke. I dag er der tiptop udstyr og dygtige folk i de mange bodegaer (og her er en bodega ikke et sted ”henne om hjørnet og nede i kælderen”, men et vinhus).

Gå på opdagelse i udvalgte spanske distrikter herunder.

Catalonien

Spanien er opdelt i sytten autonome regioner, og det gamle kongedømme Catalonien oppe i landets nordøstlige hjørne er en af dem.

Det er en region, som på mange måder vender ryggen til resten af Spanien. De 7 millioner indbyggere har deres eget sprog. De taler catalansk indbyrdes.

De har deres egen lokalregering, og de er præget af en særlig vitalitet. Det er en nation, der har fostret store sønner som Picasso, Salvador Dali og Pablo Casals.

Også vinen nyder godt af denne vitalitet. Den revolution, som spansk vin har gennemlevet i de sidste 25 år, er i vid udstrækning udgået fra Catalonien.

Der er ni DO-distrikter i regionen, og af dem er Penedès det største. Området ligger draperet på bjergene vest for Barcelona og løfter sig op til 800 meters højde. Det betyder, at man kan lave mange forskellige vine fordelt i de forskellige højder over havet.

Druerne i det høje Penedès modner først et par måneder efter dem nede ved havet.

Det meste af Spaniens mousserende cava fremstilles i Penedès, der også leverer fremragende rød- og hvidvine – hvad de andre DO-appellationer i Catalonien også gør. Ikke mindst rødvinene fra Priorat er blevet ”kult”.

Navarra

Hovedbyen i Navarra er Pamplona. Det er her, tyrene løber gennem gaderne under den årlige fest for helgenen San Firmin, mens en masse unge mænd og enkelte kvinder prøver at løbe fra de fremstormende dyr og undgå deres spidse horn.

Blodet flyder, men det gør den gode Navarra-vin også. San Firmin er den eneste af den katolske kirkes 14.000 helgener, der går ind for, at sande kristne i hans festuge kan drikke sig en ordentlig rus til, blot de bliver ved med at være gode og kærlige mennesker.

Navarra er først og fremmest rødvin, men distriktet har tillige gode rosévine, og begge dele laves især på druen Garnacha.

Kvaliteten er generelt høj, og det skyldes ikke mindst, at Navarra siden 1981 har haft en forsøgsstation, Evena, der giver gratis rådgivning til vinbønderne og til de mange kooperativer. Stationen eksperimenterer med druesorter, fadlagring, temperaturkontrol osv. og har lavet programmer for, hvordan man skal lave den bedst mulige vin i Navarra.

Rioja

Det var floden Ebros biflod Rio Oja, der gav distriktet Rioja dets navn. Det er et af verdens ældste vindistrikter, men inspirationen til nutidens flotte vine hentede vinbønderne for mere end 200 år siden i Bordeaux, hvor de blandt andet lærte at lagre vinen i fade af egetræ.

Mange Rioja-rødvine er fadlagrede, og der er ganske bestemte regler for denne lagring, hvis længde fremgår af et kontrolmærke på flaskerne. Disse regler gælder i øvrigt i dag samtlige spanske DO-distrikter:

Står der ”Garantia de Origen” på kontrolmærket, er rødvinen ikke fadlagret.

Står der ”Vino de Crianza”, skal vinen være lagret på egetræ i mindst seks måneder og må først sælges efter to hele kalenderår. I de fleste DO’er lagrer man dog vinen i mindst tolv måneder.

Står der ”Reserva”, skal vinen tilbringe tre kalenderår i bodegaen, heraf mindst et år på eg, og den må først sælges i det fjerde år.

Og står der ”Gran Reserva”, skal rødvinen være fra et særdeles godt år, så den kan tåle at ligge to år på træfade og derefter tre år på flaske, og den må først sælges i sit sjette år.

Ribera del Duero og Toro

Tværs over det nordlige Spanien ligger et bånd af vindistrikter, dels omkring den gamle pilgrimsvej til apostlen Jakobs grav i Santiago de Compostela, dels langs floderne Ebro og Duero. Ebro flyder østpå gennem Rioja og Navarra, og Duero flyder vestpå gennem distrikterne Ribera del Duero og Toro.

I mange år var vinene fra Ribera del Duero (Duero-flodens Bred) ikke særligt mindeværdige. Jo, der var én vin, Vega Sicilia, som en greve begyndte at lave i 1864 på franske druer, og som i dag er Spaniens berømteste og dyreste vin.

Men ellers sov man mere eller mindre i distriktet – indtil midt i 1980’erne, da flere bodegaer vågnede op og begyndte at lave fremragende vine, som for alvor satte distriktet på det spanske vinkort.

Det var, som om kvaliteten fra Navarra og Rioja kravlede mod vest og indtog først Ribera del Duero og derefter distriktet Toro lidt længere mod vest, og begge steder er det druen Tempranillo, der bruges til de flotte rødvine.

I Ribera del Duero hedder druen Tinto del País eller Tinto Fino, og i Toro hedder den (naturligvis) Tinto de Toro.

Levanten

I Spaniens sydøstlige hjørne, Levanten, dvs. provinserne Valencia og Murcia, ligger nogle vindistrikter, der ikke er særligt kendte, men som ikke desto mindre leverer en masse vin. 

Vinen går til de mange, der søger solen og varmen i feriebyerne langs Middelhavets Costa Blanca – i Alicante, Benidorm, Playa San Juan osv. – og den går til alverdens supermarkeder.

Levantens store kooperativer og vinfirmaer kan nemlig levere vin i de store mængder, og de kan oven i købet tilpasse vinens smag efter kundernes ønsker. Kvaliteten er upåklagelig, vinene er vellagrede og priserne i bund.

Der er dog også producenter, som ikke bare sender korrekte massevine af sted i tankvogne, men som sætter et personligt fingeraftryk på vinene og selv tapper dem.

De findes rundt omkring i de små distrikter Utiel-Requena, Yecla og Jumilla. Som regel laver de deres vine på druerne Monastrell, Garnacha og Tempranillo.

Jerez de la Frontera - Sherry

Hedvinen sherry har navn efter byen Jerez de la Frontera – ”Jerez på Grænsen”, der i mange år lå på grænsen mellem det kristne Spanien og det arabiske Andalusien. Her gror vinen på en kridhvid jord, der dagen lang kaster Solens stråler op under druerne. 

En fornem sherry har lagret i flere år på egetræsfade, og under denne lagring udvikles vinens særlige aroma under indflydelse af den såkaldte flor. Det er en særlig kultur af mikroorganismer, som danner et beskyttende lag oven på vinen.

Under lagringen efterfyldes fadene i det gamle solera-system. I princippet består det af flere rækker fade oven på hinanden, og tre gange om året tapper man cirka 10% af den vellagrede vin fra den nederste række. Denne række fyldes derefter op med vin fra rækken ovenover, der igen får vin fra den næste række – osv. Og i den øverste række fylder man så efter med ung vin.

Det fine ved systemet er, at den yngre vin – når den tilføjes i mindre mængder – optager den ældre vins karakter. 

Der findes flere slags sherry, lige fra de tørre typer fino og amontillado til de søde cream og brown sherry og de meget søde Pedro Ximénez og Moscatel.