Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Vin fra Frankrig

Læs mere om franske vine

Frankrig

Hele verden producerer hvert år cirka 37 milliarder flasker vin, og af dem står Frankrig for de 7 milliarder. 

Frankrig er tillige det land, der i flere århundreder har sat standarden for, hvordan man skal lave kvalitetsvin. Mange teknikker blev udviklet i Frankrig, og mange ord og begreber i vinens verden er franske. Man taler om apéritif, appellation, château og grand cru.

Læs mere om udvalgte franske distrikter herunder. 

Alsace

Den lange bjergkæde Vogeserne ligger som en lang væg fra nord til syd og skærmer distriktet Alsace imod vind og nedbør.

Alsace har faktisk flere solskinstimer end nogen anden vinregion i Frankrig, og både druerne og turisterne i de mange små idylliske vinbyer velsignes af solen og varmen.

Specielt for Alsace er, at næsten alle vinene er hvidvine, og at man skriver druernes navne på etiketterne – Riesling, Pinot Blanc, Pinot Gris, Muscat, Gewurztraminer og Sylvaner samt Pinot Noir, der står for ofte meget lækre rødvine.

Det milde klima, der forgylder efteråret, fremmer druernes overmodning og muliggør fremstillingen af søde vine på næsten rosinagtige druer, som er angrebet af »den ædle råddenskab«.

Disse elegante vine benævnes som Vendanges tardives (senthøstede) eller Sélections de grains nobles (af udvalgte ædeldruer). I alt 50 marker er udnævnt til Grand Cru. Herfra kan der komme glimrende vine - både Rød- og Hvidvin.

Champagne

Det lidt barske vejr, de kalkholdige jorde, druerne Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier og mere end 300 års erfaringer – alt i Champagne-distriktet 200 km øst for Paris er perfekt til fremstillingen af store mousserende vine.

Mange andre franske distrikter og mange andre lande laver vine med bobler, men kun vinene fra dette distrikt må kaldes champagne. Og de skal være lavet efter en kompliceret metode, der er udviklet siden 1600-tallet, da munkene i klostret i Hautvillers og dets kældermester, Dom Pérignon, gik i gang.

Champagne er blandingens kunst, og i alle de mange champagnehuse blander man forskellige vine for at nå frem til et produkt, der er både fremragende og ensartet fra år til år.

Når den færdigblandede vin tappes på flaske, tilsætter man en smule gær og sukker, og flaskerne ligger der­efter i et år eller to eller tre, mens trykket langsomt stiger til næsten 6 atmosfære.

Samtidig samles der bundfald i flasken, men det fjernes lynhurtigt ved en særlig metode, og den specielle champagneprop sættes i flasken. 

Bourgogne

Der er et køligt fastlandsklima i Bourgogne, men siden middelalderen, da munkene gik i gang med at dyrke vin, har man formået at finde steder, hvor Solen har magt.

Det har skabt et 150 km langt distrikt, opdelt i en række »skråninger« fra nord til syd: Côte d’Or (Den gyldne Skråning), Côte Chalonnaise ud for byen Chalon-sur-Saône, Mâconnais ved byen Mâcon og Beaujolais lige nord for Lyon. Plus Chablis cirka 50 km væk i retningen mod Paris.

Hver af disse store områder er så yderligere delt op i et kludetæppe af appellationer og marker, nogle af dem med status som premier crus (første voksesteder), andre som grand crus (store voksesteder).

Det var i Bourgogne, at munkene forædlede druerne Chardonnay og Pinot Noir, som i dag leverer most til ædle vine.

Der er et meget stort antal vinbønder, som lægger deres håndværksmæssige kunnen i vine med personlighed og karakter, og mange af disse vine er berømte verden over. Fordi interessen er så stor, og antallet af flasker så lille, er priserne meget høje.

Rhône

Mellem byerne Lyon og Arles løber floden Rhône 250 km i en dal, der i nord er snæver og kølig og mod syd er bred og varm.

Mod nord ligger vinmarkerne på stejle skråninger i appellationer som Côte Rôtie (Den stegte Skråning), Saint-Joseph og Hermitage, og i den brede dal i syd finder vi navne som Lirac, Tavel, Cairanne, Gigondas, Vacqueyras og Châteauneuf-du-Pape (Pavernes nye slot). Og ikke at forglemme de store appellationer, der leverer god vin med sol og varme og rimelige priser: Costières de Nîmes, Rhône og Rhône Villages (villages betyder landsbyer, og det er lokaliteter med vine af øget kvalitet).

Klimaet i den sydlige Rhônedal er præget af nærheden til Middelhavet og af den kølige vind, Mistralen, der 150 dage om året fejer ned igennem dalen med stor kraft, fjerner skyerne på himlen og gør livet surt for skadedyr og mikroorganismer, der ellers har det med at angribe vinstokkene. Det gør det oplagt netop i denne egn at gå i gang med økologisk dyrkning af druerne.

Provence

Blå himmel, røde klipper, hvide sandstrande, violette lavendelmarker og rosé vin. Alt det er Provence. Samt et vidunderligt køkken, 3000 årlige soltimer, festivaler og kunst – Picasso, Matisse, Cézanne ...

Provence er verdens største producent af den forførende rosévin, der skabes på en nat, hvor vinbonden sidder oppe for – præcis på det rigtige tidspunkt – at fjerne de blå drueskaller, så de stopper med at afgive farve til vinen.

Rosé er en herlig vin, som vi danskere ikke rigtigt har taget til os. Vi forbinder den mest med sommeren, og hvis vejret er godt, køber vi rosé.

Mindre end 2% af vores vinforbrug er rosé, og det er egentlig mærkeligt, for det er jo en dejlig vin med friskhed og frugtfylde, der kan vække glæde på middagsbordet hele året.

Men Provence er nu også mere end rosé. I det store distrikt hen langs Middelhavet laver man mere og mere rød- og hvidvin, og mange af flaskerne er glimrende. Nogle af dem kommer fra under-appellationer som Côteaux d’Aix-en-Provence, Côtes du Lubéron, Cassis og Bandol.

Languedoc

Engang betragtede man Frankrig som delt i to dele alt efter, hvordan man sagde ja. Mod nord sagde man oui, og mod syd sagde man oc. Og det dybe syd fik derfor navnet Languedoc (Sproget oc). Eller man kaldte det Midi (Midt på dagen).

I århundreder var Languedoc leverandør af billig og tarvelig vin til de franske industribyer, men sådan er det ikke mere. Faktisk langtfra.

Der kommer glimrende og samtidig meget prisbillige vine, der sælges både som vin de pays (landvin) og fra appellationer som Faugères, Cabardès, Corbières, Fitou, Saint-Chinian og Minervois. En fælles benævnelse for landvinen er vin de pays d’oc.

Languedoc er sammen med nabodistriktet Roussillon verdens største vindistrikt – fem gang så stort som alle Australiens vinmarker tilsammen.

Det er samtidig et spændende turistområde med mange historiske minder, med enestående landskaber og med en varieret geologi, der sætter sit præg på den brede vifte af dejlige og meget forskellige vine.

Oppe i bjergene laves mest bordvine. Nede ved Middelhavets kyst laves der også fornemme søde vine.

Bordeaux

Det var ikke her ved Atlanterhavets kyst, at fransk vindyrkning begyndte – den gjorde den ovre ved Middelhavet i Romertiden. Men det var her, at den udvikledes til en raffineret kunst.

Bordeaux er de store, berømte slotte, der laver fremragende vine til astronomiske priser – en flaske Château Pétrus kan koste op mod 3500 kr. Bordeaux er også et mylder af små producenter, hvoraf mange ikke rigtigt er fulgt med tiden, og som i dag har svært ved at klare sig i konkurrencen med de oversøiske vine til lave priser.

Men så er der også – ind imellem disse to yderpunkter – små og store producenter, som bekræfter, at Bordeaux-vin i høj grad er værd at interessere sig for. Også med en normal pengepung.

Bordeaux-regionens 54 appellationer breder sig langs floderne Dordogne og Garonne. Nord for floderne ligger blandt andet Saint-Émilion og Pomerol, hvis vine er præget af druen Merlot, og syd for floderne ligger Graves og Médoc, hvor vinene har et stort indhold af Cabernet Sauvignon.

Loire

Floden Loire er med sine 1022 km Frankrigs længste, og langs den ligger en perlerække af appellationer. Tager vi turen fra højlandet og ud mod Atlanterhavet, møder vi først Pouilly-sur-Loire og Sancerre, to distrikter, hvor hvidvins-druen Sauvignon Blanc er konge.

Floden flyder videre mod nord, som om den ville til Paris og forene sig med Seinen, men ved Orleans ombestemmer den sig og flyder vestpå gennem det pragtfulde Touraine med alle de gamle renæssance-slotte og med distrikter som Chinon og Bourgueil, der står for fine rødvine, og Vouvray, der er berømt både for sine søde og for sine mousserende vine.

Videre ud mod havet. Først gennem Anjou, der blandt andet leverer en populær rosé og boblende flasker, men som også har nogle forførende og meget dyre søde vine. Og helt ude ved Atlanterhavet ligger så et stort distrikt, der undtagelsesvist i Frankrig er opkaldt efter en drue, nemlig Muscadet. Herfra kommer der forfriskende hvidvine, der er oplagte ledsagere til alt godt fra havet.