En væsentlig del af succesen skyldes Sauvignon Blanc. Denne drue, der ellers dyrkes i Bordeaux og Sancerre i Frankrig
Man kom sent i gang med at dyrke vin på New Zealand. Igennem hele 1800-tallet umuliggjorde en fanatisk afholdsbevægelse en egentlig vinkultur.
Der blev godt nok lavet lidt vin, men producenterne måtte ifølge loven kun sælge vinen til hoteller. Det varede faktisk lige indtil slutningen af den anden verdenskrig, før man frit kunne købe vin i butikkerne, og først i 1960 blev det tilladt at skænke vin i restauranterne – men kun til klokken 22.
Siden midten af 90’erne har landet taget revanche. I 1994 var der 31 vinerier. I 2006 var antallet steget til cirka 530, og eksporten var mangedoblet.
En væsentlig del af succesen skyldes Sauvignon Blanc. Denne drue, der ellers dyrkes i Bordeaux og Sancerre i Frankrig, lægger most til nogle helt anderledes hvinvine i New Zealand – friske vine med en kompleks smag af hyld, vandkarse, grøn te, lime, mango og passionsfrugt. De er blevet beskrevet som utæmmede og vilde – i overensstemmelse med druens navn: Sauvignon kommer af det franske ord sauvage, dvs. vild.
New Zealandske vindistrikter
En væsentlig del af den New Zealandske vinsucces skyldes Sauvignon Blanc. Denne drue, der ellers dyrkes i Bordeaux og Sancerre i Frankrig, lægger most til nogle helt anderledes hvidvine i New Zealand – friske vine med en kompleks smag af hyld, vandkarse, grøn te, lime, mango og passionsfrugt. De er blevet beskrevet som utæmmede og vilde – i overensstemmelse med druens navn: Sauvignon kommer af det franske ord sauvage, dvs. vild.
Nogle af de flotteste Sauvignon Blanc-vine kommer fra distriktet Marlborough, der er opkaldt efter 16-1700-tallets berømte general John Churchill, hertugen af Marlborough, som vi i Danmark kender fra sangen ”Mallebrok er død i krigen ...”.
Distriktet Marlborough ligger på Sydøen med det køligere klima, og det var først i 1973, at man plantede de første vinstokke. I dag er det New Zealands største vindistrikt med over 40 % af landets beplantede areal med vin.
Tre fjerdedele af alle newzealandske vine er hvidvine, og vinene på Sauvignon Blanc ligger som nummer ét på eksportmarkederne. Hidtil har Chardonnay været nummer to, men den er blevet fortrængt af rødvinsdruen Pinot Noir, der vinder mere og mere frem.
Et særkende for newzealandske vine er, at bogstaveligt talt samtlige flasker er lukket med skruelåg. Mange mennesker viger tilbage fra skruelåg. De synes, skruelåget virker billigt, og de savner korkproppens plop-lyd, når flasken trækkes op. Dette er grunden til, at vi ikke ser flere skruelåg på de danske hylder. Vinbranchen tøver over for forbrugernes dom.
Men langt de fleste producenter, importører og forhandlere er enige om, at skruelåget er en langt bedre løsning end korkproppen. Skruelåget hindrer, at vinen bliver angrebet af propsyge – det sker i op til 5% af alle flasker med korkprop. Og skruelåget bevarer langt bedre vinens friskhed og fine aroma.