-
Opskriften giver ca. 100 stk.
-
Fjern den hvide del af skallen, da den er meget bitter. Skær appelsinskallen i tern.
-
Blancher skallerne i kogende vand i 5 sekunder. Tag dem derefter op, og skyl dem med koldt vand. Gentag proceduren tre gange i alt.
-
Kom saften fra de to appelsiner, vand og sukker i en gryde og kog op.
-
Tilsæt appelsinskallerne og lad dem simre i siruppen – gerne ved meget svag varme, indtil de er helt klare efter ca. 30 min.
-
Opbevar på køl i lagen. De holder sig i et par måneder. Væsken drænes fra, når du skal bruge skallerne.
-
Kog honning og 315 g lys rørsukker (portion 1), vand (portion 1) og glukose i en gryde, indtil siruppen har en temperatur på 150 grader. Tag gryden af varmen.
-
Pisk æggehviderne og 15 g lys rørsukker (portion 2), indtil massen næsten er stiv (skal piskes i cirka 5 minutter).
-
Når siruppen har en temperatur på 145 grader, skal den vendes i marengsmassen. Skallen fra appelsinen rives og kommes i marengsen sammen med kornene fra vaniljestangen.
-
Nødderne ristet og hakkes groft.
-
Spred nødder og kandiseret appelsin ud på en bradepande og sæt i ovnen, indtil de er lune (så er den lettere at arbejde med) og bland i marengsen.
-
Rul massen ud mellem to stykker bagepapir. Afkøl.
-
Temperer chokoladen i vandbad eller mikroovn.
-
Smør nu et tyndt lag tempereret chokolade på bagsiden. Vend massen om og smør derpå et tyndt lag chokolade på den anden side. Når chokoladen er tør, smøres et tykkere lag chokolade på.
-
Nu kan du evt. lave et mønster med en gaffel.
-
Skær derefter nougaten i mundrette stykker.
-
Du kan opbevare nougaten i en lufttæt beholder i en måned (hvis du ellers kan holde fingrene fra den).
-
Voila!