Luk

Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Irmahønen og ægget

Irma har snart udfaset de sidste buræg af sine egne varer. Det er i tråd med en lang tradition for æg af høj kvalitet

Ægget i Irma

Som du sikkert har bemærket, så har Irmahønen spillet hovedrollen i Irmas økologi-kampagne, der har været på tv, i aviser og på plakater i årets første måneder. Og det er selvfølgelig ikke tilfældigt. Hønen symboliserer en vare, der altid har haft en helt særlig plads i Irmas historie: Æg.

Historien

Faktisk startede det hele med æg. Måske har du læst om, hvordan Irma startede med en enkelt butik i Ravnsborggade på Nørrebro i 1886. Men før hun fik butikken, havde grundlæggerens mor, Karen Marie Schepler, en forretning som ”æggekone”. Hun gik rundt til gårdene nord for København og købte æg, som hun solgte videre til folk på Nørrebro.

I begyndelsen var æg en af de vigtigste varer i Irma. Faktisk blev Irma købt af fire æggegrossister, da grundlæggeren døde i 1942. På det tidspunkt solgte man 20 millioner æg om året. Så man kan roligt sige, at der er æg i Irmas DNA.

I 1950’erne var Irma de første til at datomærke sine æg. Og i slutningen af 1970’erne indførte man de brune æg, som er en signatur for Irmas egne æg den dag i dag. De brune høns, der også typisk lægger de brune æg, lægger lidt færre æg end de hvide. Men til gengæld er de er mere smagfulde – det er der i hvert fald mange, som mener.  Endelig besluttede Irma allerede i 1994 at stoppe med at sælge buræg.

Størstedelen af Irmas æg leveres af Susanne og Lars Poulsen på Dueholm i Grumstrup mellem Skanderborg og Horsens. Susanne og Lars har arbejdet med økologi siden 1980’erne, og lrma var den første kæde til at købe deres økologiske æg i marts 1991.

I dag kan hønsene på gården ikke følge med efterspørgslen på økologiske æg, så der er kommet flere engagerede økologiske ægproducenter til.
”Der er kommet mange dygtige og samvittighedsfulde producenter, som hjælper os med at følge med efterspørgslen. Det er jo gået stødt fremad gennem årene,” siger Lars Poulsen.

Han understreger, at økologi og kvalitet hænger sammen for Dueholm og deres netværk af æggefolk.

”Vi bruger alle sammen en særlig økologisk blanding af majs, havre, andre korn­sorter, grøntpiller med mere. Det giver sunde høns og velsmagende æg,” fortæller han. 
Lars Poulsen kan dog ikke svare på, om deres økologiske æg smager bedre end buræg.

”Det er jeg ikke den rigtige at spørge om, da det er mange årtier siden, jeg har smagt et buræg. Men jeg kan da sige, at vi for blot et par år siden havde en undersøgelse, der sammenlignede økologiske æg med buræg og skrabeæg. Den viste, at økologiske æg indeholder op til fem gange mere fedtsyre og har også et højere indhold af vitamin og jod. Så de er helt sikkert sundere,” siger Lars Poulsen.