Velkommen til ølfest i Irma
Takket være Irma har fransk crémant vundet en stor plads i danskernes hjerter, og vores kunder værdsætter også det store udvalg af god vin. Men nogle gange er et glas øl bare det helt rigtige, så nu sætter vi fokus på velsmagende bryg, blandt andet fra landets mikrobryggerier..
Uanset om du er til en mørk humle, en syrlig rug eller en frisk spelt, finder du en øl til netop din smag i Irma.
Vi har et stort udvalg af specialøl fra lokale bryghuse, blandt andet Nørrebro Bryghus, Herslev Bryghus, Ugly Duck og Thisted. Og langt de fleste er naturligvis økologiske.
Session IPA er en let IPA med en lækker aroma af korn, sødme og dejlig amerikansk humle, med noter af melon og blomster. Der er citrushumle i smagen, og trods en relativt lav alkoholprocent har øllet en god fylde, som fx passer godt til tortillas med oksekød og krydrede samosa.
På kanten af Nationalpark Thy ligger det økologiske landbrug Gyrup, som blandt meget andet leverer malt, rug og spelt til Thisted Bryghus’ to nye økologiske øl. Korntyperne behandles forskelligt: Rugen er fx ristet for at fremhæve smagen, mens spelt bruges friskvalset med skaller. Mørk Rug er en fyldig ale med lidt krydrede noter og syrlighed fra rugen. Øllet har en smuk rødbrun farve. Gylden Spelt er en friskere og lettere øl med en let krydret karakter fra overgæren. Begge bryg er fyldige, og smagen er mere præget af malt end af humle.
Dejlig velhumlet amerikansk IPA med et skud grape og en gavmild omgang humle, som du kan du nyde i den aromatiske duft. IPA’en har en intens og indbydende smag, der ud over grapen har noter af gran og nyslået græs, smukt afrundet af en nærmest sødmefuld bitterhed. En lækker og lettilgængelig IPA, som skal serveres ved 5-7 grader.