Du kan roligt hæve dine forventninger til byens nye bagerbrød.
Med 5 nye surdejsbrød og lige så mange fransk inspirerede kager. Brødene er koldhævede i et døgn og langtidsbagte i stenovn. Kagerne er rundhåndet bagt med smør og med f.eks. ægte vanilje. Mærk duften fra bageriet hver morgen i Irma.
Surdejsbrød med fuldkornsmel
Alligevel let og luftigt. Et perfekt match til paté eller pålæg, der i sig selv har saft og kraft i smagen.
Italiensk inspireret surdejsbrød
Det mildeste af dem alle. En elegant ledsager til bl.a. fiskeretter og salater.
Surdejsbrød med fuldkornsmel og malt
En saftig sag. Et værdigt modspil til f.eks. kraftig ost og stærk pølse.
Surdejsbrød med ristede græskarkerner og chiafrø
Krummer med gods i.En knytnæve af smag f.eks. på morgenbordet.
Økologisk Sønderjysk rugbrød
Lavet på 100% rugmel. Helt uden kerner.
Økologisk græskarrugbrød
Med 90% kerner som har ligget i blød inden bagning. Herunder skårne rugkerner, hørfrø, græskarkerner og solsikkekerner.
Økologisk 4-kornsrugbrød
Med masser af kerner, som har ligget i blød inden bagning. Herunder skårne rugkerner, solsikkekerner og hørfrø.
Croissant
Rullet med smør til en luftig og spændstig krumme. Og med et sprødt og saftigt bid.
Pain au chocolat
Sprød på ydersiden. Blød i midten med fløde, usaltet smør og mørk 64% chokolade.
Spandauer med creme
Smørbagte lag toppet med glaseret sukker. Og et midtpunkt af creme med ægte vanilje.
Spandauer med hindbær
Hindbær, flødecreme og ægte vanilje. Omgivet af sprøde lag af smørbagt wienerbrød.
Kanelsnegl
En ny, sprød fortolkning af sneglen. Så rig på gode sager, at den ikke behøver glasur.
Kanelsnurre
Blød gærdej med kanelremonce og glasur.
Københavnsk brunsviger
Blød gærdej med en remonce af brun farin og kanel.
Økologiske scones
Reinh. van Hauens berømte scones som er lavet på kærnemælk og ægte smør.
De kompromisløse holdninger til kvalitet og råvarer er baggrunden for, at Irma og det gamle københavnske bageri har fundet sammen i et tæt samarbejde, der er blevet rullet ud i Irma-butikkerne. Nu har vores kunder et helt bageri at vælge imellem, og det er, naturligvis, økologisk.
Brød spiller tit en stor rolle i måltiderne på de danske spiseborde både morgen, middag og aften. Derfor er det også vigtigt for Irma at kunne levere et lige så godt produkt, når det kommer til brød, som det er tilfældet, når man kigger i køledisken efter den gode ost, eller på hylden med det brede udvalg af kvalitetsvine.
Det er nu ikke kun holdninger til brød, Irma og Reinh. van Hauen har til fælles. Irmas og Reinh. van Hauens historie har krydset hinanden før og begge har rødder, der går tilbage til 1800-tallets København. Reinh. van Hauen blev grundlagt på Frederiksberg i 1876 af Reinhard (Reinh.) van Hauen, mens Irma blev grundlagt på Nørrebro 10 år senere.
Bageriet startede på Gammel Kongevej, og de fleste frederiksbergere kender formentlig bagerbutikken, der ligger på venstre hånd lige før, man kommer til Frederiksberg Rådhus. Men det er langt fra alle, der er klar over, at bageriet, hvor der hver dag produceres tusindvis af brød, flødeskumskager og wienerbrød, ligger gemt herinde i baggården.
Hvis man stiller sig på Frederiksberg Rådhusplads, kan man se skorstenen rage lidt op over husene. Men det er umiddelbart også det eneste, som afslører, at der her, i hjertet af Frederiksberg, bliver bagt brød fra den tidligste morgenstund. Herfra ruller bilerne med friskbagte brød og kager ud i den Københavnske morgentrafik, og kører direkte til Irma, Reinh. van Hauens egne butikker og andre forhandlere som fx Perchs Tea Room og kunstmuseet Louisiana.
Irma og Reinh. van Hauen arbejdede faktisk sammen helt tilbage i 1960’erne. Det ophørte dog, men efter at Knud van Hauen, tredje generation i van Hauen bageriet, indledte en kurs, der skulle bringe kvaliteten tilbage i fokus, kunne Irma og van Hauen mødes igen i 2011.
Nu har samarbejdet fået endnu et løft, og du kan nu finde et bredt udvalg af økologisk brød, boller og wienerbrød i alle Irma butikker. Friskbagt og leveret til din lokale Irma hver morgen.
Reinh. van Hauen tilbyder alt lige fra groft rugbrød til delikate konditorkager. På hylderne i Irma finder du et bredt udvalg af bageriets spændende brød – både lyse og mørke. Er det den søde tand, der skal tilgodeses, er der forskellige typer af wienerbrød og tørkager lige til at tage med. Og hvem kan sige nej til en hindbærsnitte eller en kokostop?
De forskellige brød bliver til med fokus på råvarer, processen og stolte bagertraditioner. Surdej er en vigtig ingrediens, og Reinh. van Hauens har fulgt bageriet i flere generationer. Brødblandinger er bandlyst, og brødet bliver bagt i de dybe stenovne i bageriet på Frederiksberg. Dejen er langtidshævet i mindst 18 timer, hvilket giver melet tid til at udvikle smagen, og gør brødet luftigt, saftigt, mere holdbart og giver en god sammenhængende krumme.
Når der skal bages, skal der bruges mel. Masser af mel. Reinh. van Hauen får deres leveret fra Meinerts Mølle ved Kalundborg, der kun bruger økologisk korn fra lokalområdet. Desuden maler Meinerts Mølle efter behov, hvilket betyder helt friskmalet mel, og det har stor betydning for smagen.
Irma Valby Langgade
Irma Nørrebros Runddel
Irma Brobergsgade
Irma Lyngbyvej
Irma Sorgenfri Torv
Irma Rantzausgade
Irma Codanhus
Irma Godthåbsvej
Irma Axeltorv
Irma Borgergade
Irma Tagensvej
Irma Holte Midtpunkt
Irma Søborg Hovedgade
Irma Jægersborg Alle
Irma Vesterbro Torv
Irma Islev St.
Irma Ndr. Fasanvej
Irma Platan
Irma Industriens hus
Irma Strandboulevarden
Irma Gl. Kongevej
Irma Ryesgade
Irma Strandvejen
Irma Østerbrogade 52
Irma Nørreport
Irma Jernbane Alle
Irma Greve
Irma Hellerup St.
Irma Frederiksborggade
Irma Ørestaden
Irma Sluseholmen
Irma Mozartsvej
Irma Peter Bangsvej
Irma Østerport St.
Irma Smedetoften
Irma Waterfront
Irma Roskildevej
Irma Stengårds Alle
Irma Islands Brygge
Irma Lyngby Hovedgade
Irma Rødovre Centrum
Irma Bagsværd Torv
Irma Finsensvej
Irma Svanemøllen
Irma Vedbæk
Irma Kastrupvej 223
Irma Ordrupvej
Irma Hørsholm Midtpunkt
Irma Farum Bytorv
Irma Gilleleje
Irma Espergærde Center
Irma Hillerød
Irma Helsingør
Irma Humlebæk Center
Irma Køge
Irma Roskilde
Skærtoft Mølle har været en vigtig medspiller for, at man igen kan få godt brød i Danmark. Nu vil de gøre dit hjemmebagte brød endnu bedre.
Alt, hvad du finder af økologisk brød og økologiske kager i Irma, er nøje udvalgt helt ned til den mindste råvare.
Fremover kan kunderne i Irma udelukkende vælge mellem forskellige typer økologisk mel.
Ny jordbærtærte fra Reinh. van Hauen