Mælk fra køer som kun spiser græs
Thises græsmælk er smagen af god samvittighed og fyldig mælk fra køer, der kun har spist det, de er skabt til at spise: græs.
Det er ikke mange år siden, vi stadig slikkede os om mælkeskægget med velbehag, når vi tog et glas fuldfed mælk fra køleren. Så kom de fedtforskrækkede 00’ere, hvor mælken blev mager, og sød blev erstattet af mini og skummet.
Men mange har savnet den fede mælk med smag og fylde, og derfor er Irma og Thise nu endnu engang gået foran og har lavet en unik type mælk – Græsmælk – fra køer, der kun er fodret med græs.
Græsmælk er ikke bare god smag, men også smagen af god samvittighed. Her er nemlig tale om en produktion, hvor køerne udelukkende fordres med græs.
Princippet hedder "feed no food" og betyder, at de 100 økologiske malkekøer, der bor på Torsten Wetches ejendom i Himmerland udelukkende lever af græs, græsmarksprodukter og urter. Her er altså ingen korn, majs, soja eller andet foder (som i princippet kan spises af mennesker) i kosten. Køerne spiser udelukkende foder som koens fordøjelsessystem fra naturens hånd er indrettet til at spise og fordøje.
Når køerne udelukkende spiser græs, falder mælkeydelsen. Til gengæld har mælken et relativt højt indhold af Omega-3-fedtsyrer og antioxidanter, og derfor har vi skruet mælkens fedtindhold op på 4,2 %.
Thises græsmælk er blevet så populær, at Irma og Thise i foråret 2021 lancerer yderligere tre mejeriprodukter af græsmælk: Smør, creme fraiche og yoghurt. Alle med en fyldig smag og høj fedtprocent.
Thises græsmælk har modtaget hele fire dyrevelfærdshjerter.
For at opnå dette er der taget nye standarder i brug, der blandt andet indebærer: