-
Rør smørret jævnt med løg, hvidløg og krydderier. Gnid køllerne med det rørte smør og drys salt på.
-
Brun kødet ved 175 grader i ca 15 minutter. Skru ned til 130 grader og lad kødet stege videre i ca 1 1⁄2 time. Når stegetermometeret viser 66 grader er kødet rosastegt, ved 70 grader er det gennemstegt.
-
Nu kan man gøre to ting med skyen: Servere den som den er, fed og god eller skumme fedtet fra. Det gør man nemmest ved at hælde skyen i en skål og stille den i køleskabet. Fedtet lægger sig på toppen og så kan det nemmere skummes fra.Lun evt. skyen lige før den skal serveres.
-
Hvide kogte bønner smager fantastisk godt til lam. Læg dem i blød dagen før, der står på posen hvordan, og kog dem imens lammekøllen simrer i ovnen eller tidligere på dagen.
-
Server de hvide bønner med et godt drys hakket persille og mynte, salt, peber.
-
Dryp til sidst lidt citronsaft og olivenolie over.
-
Kilde: Irma krydderiet 3, 2003
-
Færdigt arbejde.