-
Rens svampene, og skær store svampe i mindre stykker. Pil skalotteløg og hvidløg, og hak dem fint. Skyl rosmarinen, træk bladene af stilken, og hak dem fint – der skal være ca. 1 tsk.
-
Varm en dyb pande med smør, og brun svampene ved høj varme i 2-3 minutter. Tilsæt skalotteløg, hvidløg og rosmarin, og steg i et par minutter.
-
Hæld vinen på panden, og kog den ind til svampe og skalotteløg blot er fugtige (2-3 minutter). Tilsæt umami kyllingefond, og kog saucen ved svag til middel varme i 8-10 minutter.
-
Jævn med majsstivelse udrørt i koldt vand, og smag til med salt, friskkværnet peber og citronsaft.
-
Sæt 3 liter vand over at koge, og tilsæt 2 spsk. groft salt. Kog pastaen al dente (med bid) efter pakkens anvisning.
-
Hæld vandet fra pastaen, men gem lidt. Vend ca. 1 dl sauce og lidt pastavand i pastaen, og krydr med friskkværnet peber.
-
Anret pastaen i 4 varme tallerkner, og fordél resten af saucen med svampe over pastaen. Drys med basilikum- eller persilleblade og friskrevet parmesanost. Servér straks.
-
Tip: Du kan evt. runde saucen af med 1 dl piskefløde.
-
Voila!