-
Rens skalotteløg, hvidløg, ingefær og evt. chili, og hak dem fint. Sautér dem blanke i en gryde med olivenolie, og tilsæt karry.
-
Steg i 1 minut, rør melet i, og bag det igennem. Tag gryden af varmen.
-
Pisk umami hummerfond i gryden under omrøring, og kog saucen i 8-10 minutter, til smagen er passende.
-
Rund saucen af med fløde, og smag til med salt og peber. Si evt. saucen.
-
Rids skindet, skær fisken i 4 ensartede stykker, og krydr dem med salt og peber.
-
Varm en slip let pande med olivenolie, og læg fisken med skindsiden nedad på panden. Steg til skindet er gyldent og sprødt i ca. 5 minutter.
-
Tilsæt smør, og lad det bruse op. Vend fisken, og giv den 1-2 minutter på kødsiden.
-
Skræl pastinakkerne, og skær dem i aflange stykker. Vask citronen, og skær den i skiver.
-
Steg pastinak og citroner på en pande med smør i 5-8 min. Krydr med salt og peber.
-
Anret stegt torsk med den sprøde skindside opad med de stegte grøntsager og sauce, og giv kogte ris til.
-
Voila!