-
Skær kyllingen i tern. Rør en marinade af citronsaft, olivenolie og karrypulver. Vend kyllingen med marinaden og lad trække i nogle timer. Sæt ovnen på 170 grader.
-
Skær rabarber i små stykker. Rør kokosmælk, kyllingebouillon, sambal oelek, salt og peber sammen i en skål.
-
Brun kyllingeternene på en varm pande med kokosolie eller smør. Du behøver ikke gennemstege dem.
-
Fordel rabarber i bunden af et smurt, ovnfast fad og hæld kyllingeternene herned. Bland godt sammen. Hæld sovsen over og sæt fadet i ovnen. Steg i ovnen i ca. 20-25 minutter.
-
Skær blomkål i mindre bidder og put dem i foodprocessoren sammen med persille, mynte og citronskal. Hak med den store kniv (S-kniven) til blomkålen ligner grov couscous. Pas på, det ikke bliver for finthakket. Det må gerne have lidt struktur.
-
Opvarm olivenolie på panden til middelvarme og hæld mandlerne på. Drys med venlige mængder salt og rør godt rundt. Lad mandlerne stege, til de begynder at tage lidt farve, og lad dem herefter køle af på køkkenrulle. Når de er kolde, hakkes de groft.
-
Kort før servering røres olie, revet skal og saft fra citronen, salt og peber sammen. Kom dressingen i blomkåls-couscoussen og pynt med hakkede, salte mandler på toppen.
-
Lav en hurtig agurkesalat ved at skære agurk i små tern og blande med finthakket rødløg og mynte. Server.
-
Færdigt arbejde.