Dyk ned i Joseph Perriers fantastiske historie og champagne
Joseph Perrier er grundlagt i 1825 og har været familiedrevet i 5 generationer. Et historisk og selvstændigt champagnehus, modsat mange andre, der er opkøbt og sammenlagt med andre champagnemærker. Huset er bl.a. kendt for sine stilistiske champagner, ikke mindst de royale cuvéer. Joseph Perrier var hofleverandør til det britiske kongehus under både dronning Victoria og kong Edward 7.
Joseph Perrier-huset ligger i byen Châlons-en-Champagne. Vinmarkerne fordeler sig over i alt 21 hektar, på bløde sydvendte skråninger nord for floden Marne. Druerne er chardonnay, pinot noir og pinot meunier, som nøje udvælges til de forskellige cuvéer. Alle druer håndhøstes i små kurve. De små kurve bruges for at bringe druerne så nænsomt til vingården som muligt og for at undgå, at druerne brister under pres. Gotiske kældre gravet ud af den kalkholdige jord, udstyret med skakter der sikrer naturligt lys i de 3 kilometer gange, er det nærmest mytiske sted hvor de fornemme Champagner udvikler sig, indtil de er klar til at blive nydt af os forbrugere.
Der er derfor ikke meget der ændrer sig hos Joseph Perrier, der den dag i dag med stort engagement, stadig sikrer at deres vine er frugtige, har finesse, og er i fuld balance.
Huset producerer 10 forskellige cuvéer. De forskellige champagner spænder fra en almindelig brut over blanc de blancs (100% chardonnay), rosé champagne, blanc de noirs (100% pinot noir), 3 imponerende årgangschampagner og til den legendariske cuvée Joséphine. Joséphine var oprindeligt en bryllupsgave til Joseph Perriers datter. I nyere tid laves den kun i ekstraordinært gode årgange. Hver flaske er håndmalet med guldbelægning, og yngste årgang er lige nu fra 2008.
Natalie Laplaige er kældermester og ønolog hos Joseph Perrier, og hun er netop kåret som årets vinmager i Champagne.
Hun er vokset op i området og husker, hvordan hun som barn passerede forbi porten til Joseph Perrier på vej til skole. På det tidspunkt lå det ikke i kortene, at hun mange år senere skulle stå i spidsen for de prisbelønnede champagne-cuvéer.
Den nuværende stilling som kældermester har rod i hendes uddannelse som biokemiker. Under sine studier kom hun i lære hos de 2 store champagnehuse Nicolas Feuillatte og De Castellane, hvor man også udvikler gær og sukker til champagne. Her blev vejen mod champagne banet, og Natalie Laplaige efteruddannede sig herefter som ønolog fra Reims’ ønologifakultet.
Blanc de blancs er champagne på kun hvide druer, derved er det en ren chardonnay champagne. En elegant og kompleks champagne med en frisk citrus smag, samt lette brød noter med en fin frisk afslutning. Velegnet til skaldyr og fisk, og sushi.
En halvsød champagne med et flot vedvarende skum og let blomstret duft. En rig frisk sødme, med fersken og abrikos og let brød-præg. Velegnet til let søde desserter, gerne med frugt eller kransekagen til nytår - eller prøv til mild blåskimmelost.
Druer: Chardonnay, pinot noir, pinot meunier
En fin og kompleks champagne, med noter af æble og pære med en god frisk frugt, som går igen i afslutningen. Velegnet til Skaldyr og lyst kød. Wine Spectator har bedømt denne til 92 point.
Druer: Chardonnay, pinot noir, pinot meunier
Denne champagne har en flot pink farve, hvor rød og mørk frugt fornemmes. Den har en moden smag, med lidt brød, og en fin rød frugt. Velegnet til lyst kød.
Druer: Chardonnay, Pinot noir, Pinot Meunier
En flot gylden farve og fint skum. Duften er rug på frugt, hvor både blomme, solbær og kirsebær fornemmes, med en let krydret tone, samt smøragtige toner i afslutningen. Velegnet til skaldyr som hummer, krabber, østers og lyst kød.
Druer: Chardonnay, pinot noir, pinot meunier
Ud af de mange Champagne huse der findes, og den store produktion de til sammen giver er der meget få huse der tilbyder en økologisk variant. Jospeh Perrier er blandt de få der også tilbyder en økologiske Champagne. Brut Nature er flot, ekspressiv og frugtig i duften, med tropiske noter. Smagen er frisk, velafbalanceret og lang.
Druer: Chardonnay, pinot noir, pinot meunier
Frankrig er tillige det land, der i flere århundreder har sat standarden for, hvordan man skal lave kvalitetsvin. Mange teknikker blev udviklet i Frankrig, og mange ord og begreber i vinens verden er franske. Man taler om apéritif, appellation, château og grand cru.
Druetypen har stor indflydelse på den enkelte vins bouquet, og derfor er det interessant at lære den enkelte druetype lidt bedre at kende.
Før du kan plukke de gode vine ned fra hylderne i din lokale Irma, har folk i vinmarken plukket druer til produktionen af vinene.
Lær vores vinleverandører bedre at kende og dyk ned i deres historie