Riv osten. Skær trøflerne i ultratynde skiver, gerne på et mandolinjern. Drys ost på halvdelen af hvedetortillaerne, og fordel trøffelskiverne ovenpå i et jævnt lag. Dryp med trøffelolie, og læg den anden halvdel hvedetortillaer ovenpå. Varm en grillpande godt op, pensl med lidt olie, og steg tortillasandwicherne en ad gangen. Brug en bred spatel til at vende dem, så osten ikke løber ud. Hver tortilla-sandwich skal steges i 1½-2 minutter på hver side, og de må gerne få tydelige grillstriber. Skær hver tortilla-sandwich ud i trekanter, og servér.