-
Varm ovnen op til 180 grader.
-
Du skal bruge en teflonbehandlet springform med løs bund på 24-26 cm. Hvis ikke formen er teflonbehandlet, skal du smøre formen med smør og drysse et lag sukker på. Alt overskydende sukker skal væk.
-
Bundene til din lagkage laver du bedst på en foodprocessor. Skrab kornene ud af en en halv vaniljestang og kom i foodprocessoren sammen de øvrige ingredienser, på nær mælken, og kør dejen til den er blank og homogen.
-
Tilsæt mælken, under lav hastighed, og kør færdig.
-
Hæld dejen i formen og bag den i ca. 30 minutter. Det er bedst at kontrollere om bunden er færdig ved at stikke en strikkepind ned i midten, den skal komme ren ud.
-
Lad bunden afkøle i formen på en rist i 20 minutter. Afmonter springformen, og lad bunden afkøle helt. Du kan vælge at dele dejen i to og bage den i to springforme, men Morten Heiberg foretrækker at bage den i én.
-
Når kagen skal serveres, flækker du bunden i to halvdele og anbringer den ene på et smukt fad.
-
Fordel bær eller kompot over bunden og pisk fløden meget let. Flødeskum skal kun lige være pisket så meget, at det holder fast på sig selv og ikke er flydende. Hvis flødeskum overpiskes bliver det mere tør og mindre luftig. Dette bevirker, at det hele kan være lige meget, for det virker som om du har smurt smør på kagebundene.
-
Fordel flødeskummet over bærrene, læg toppen på, drys med lidt flormelis og server inden for 10 minutter.
-
Bon appetit!