-
Kom smør, flormelis, mandelmel, æg, vaniljekorn, citronskal og 30 g af hvedemelet i en skål, og rør det sammen til det er ensartet. Tilsæt resten af hvedemelet og salt.
-
Rul dejen ud i en cirkel i 2,5 millimeters tykkelse mellem to stykker bagepapir. Læg dej og papir over på en plade og sæt i køleskab i mindst en time.
-
Forvarm ovnen til 180 grader ved varmluft.
-
Tag dejen ud af køleskabet, og læg i en tærte- form med løs bund. Dæk overfladen til med alufolie, og fyld tærteformen med noget tungt.
-
Bag i 15 minutter.
-
Fjern fyld og alufolie og til sidst bagepapir.
-
Prik bunden med en gaffel og lad den bage færdig, indtil bunden er bagt gylden. Kig efter 5 minutter. Hold øje med at bunden ikke løfter sig.
-
Lad bunden afkøle.
-
Skrab kornene ud af vaniljestangen, og bring stang og korn i kog sammen med mælk.
-
Kom æggeblommerne i en skål, og pisk dem sammen med sukker.
-
Tilsæt majsstivelse uden at piske.
-
Hæld den kogende mælk i blandingen under piskning.
-
Hæld det hele tilbage i gryden, og sæt den over varmen. Lad cremen koge i et minut under piskning; pas på, den ikke brænder på!
-
Hæld cremen gennem en sigte over i en skål, dæk overfladen til med husholdnings- film, og lad den afkøle i køleskabet inden brug.
-
Pisk kagecremen igennem og tilsæt likør.
-
Pisk fløden til skum og vend i cremen. Fordel cremen i tærtebunden i et jævnt lag.
-
Skyl jordbærrene og nip de grønne haser af. Dup jordbærrene helt tørre i et rent klæde.
-
Del jordbærrene og arranger dem med spidsen opad. Begynd ude fra kanten af tærten, og sørg for at der er balance i størrelsen på jordbærrene.
-
Kom ribsgeléen i en lille kasserolle, brug evt. et piskeris til at dele geléen i mindre klumper, og lad den smelte langsomt.
-
Pensl jordbærtærten med den smeltede gelé. Drys pistaciekerner ud over tærten og server.
-
Bon appetit!