-
Kom mælk og smør i en gryde, og lad smørret smelte. Hæld op i en skål. Når blandingen er fingerlun, smuldrer du gæren og rører den ud i mælken.
-
Rør æg, sukker, salt og kardemomme heri. Melet røres i lidt ad gangen, indtil dejen slipper skålens sider.
-
Ælt dejen blank og smidig på et let melet bord. Dæk med film eller viskestykke og stil til hævning et lunt sted i ca. 45 minutter.
-
Imens røres smørret med sukker og kanel. Ælt dejen igennem, og rul den ud til en firkant på ca. 25 x 40 cm.
-
Smør remoncen på dejen og drys med hakkede nødder. Rul dejen til en roulade fra den lange side og skær ud i 16 skiver med en skarp kniv.
-
Sæt sneglene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 20 min.
-
Bag sneglene ved 200 grader i ca. 12 minutter til de er lysebrune. Afkøles og drysses med sigtet flormelis.
-
Hvis man har god tid, nedsættes gærmængden til 12 g (1/4 pk) og hævetiden forlænges et par timer.
-
Færdigt arbejde.