Optø kammuslingerne, og dup dem tørre. Drys med lidt salt og lad stå.Skræl de 400 g gulerødder. Tag halvdelen fra, og skær dem i bittesmå tern. Bland risvineddike, sukker og salt i en skål, og vend de små gulerodstern heri. Lad stå i 30 minutter. Afdryp.Skær resten af gulerødderne i ½ cm tykke skiver, og kom dem i kogende vand. Lad dem koge ½ minut. Tag op, og skyl i koldt vand.Brun smørret godt på en teflonpande. Hæld op i en skål. Steg nu kammuslingerne 1 minut på hver side. Anret kammuslinger med salatblade og de to slags gulerødder. Dryp det klare brunede smør over herligheden, og server.