-
Rens grøntsagerne, og skær dem i små terninger – der skal være ca. 75 g af hver slags. Sautér dem blanke i en gryde med smør, og tilsæt vineddike. Lad det koge ind, så urterne blot er fugtige.
-
Tilsæt umami hummerfond, og lad det simre til grøntsagerne er møre, men stadig har bid (ca. 5 minutter).
-
Tilsæt creme fraiche, og kog saucen igennem. Jævn med majsstivelse udrørt i lidt koldt vand, og kog i 1 minut. Smag til med salt og peber, og tilsæt kørvelblade og/eller fintsnittet dild.
-
Tænd ovnen på 180 grader.
-
Skær laksen i store terninger, og krydr dem med salt og peber.
-
Læg dem med god plads imellem på en bageplade med bagepapir. Stænk dem med olivenolie, og sæt dem i ovnen i 6-8 minutter. De skal akkurat skifte fra at være blanke/glasagtige til matte, og må gerne være en anelse rå inden i. Brug evt. et stegetermometer, der skal vise ca. 48 grader.
-
Anret laksestykkerne på varme tallerkener med hummerurtesauce, og giv brød, kogte kartofler eller ris til.
-
Tip: Du kan også stege laksestykkerne på en middelvarm pande med olivenolie.
-
Så er der serveret!