Pil løgene, og kør kød, spæk og løg tre gange igennem en kødhakker. Kom farsen i en skål, og rør den med nellike, muskat, allehånde, salt, peber, æggehvider og kartoffelmel. Tilsæt kold bouillon lidt ad gangen, så farsen bliver blød. Hak persille helt fint, og vend det ned i farsen. Sæt farsen i køle-skabet og lad den hvile i 1 time, inden du stopper den i tarm. Steg en lille prøvedelle, så du er sikker på, at farsen er krydret, som du ønsker. Stop herefter farsen i tarme. Kom den færdige medister i køleskabet, og lad den hvile i ½-1 time, så farsen lige kan sætte sig inden videre tilberedning. Gennemsteg på en mellemvarm pande. Æblerne skæres i tynde skiver på et mandolinjern. Læg æbleskiverne sammen to og to med lidt fint plukket timian imellem skiverne. Vakuumpak hvis du har den mulighed eller tilbered lige før servering. Skær rødløg i passende stykker og anret retten.